Mælk og Honning

Mælk og Honning

“Mælk og honning” er en digtsamling skrevet (og illustreret) af Rupi Kaur. Bogen udkom på dansk d. 14/5 2018. Egentlig var jeg lidt nervøs for at skulle anmelde en oversat digtsamling, men det endte med at være en meget positiv oplevelse. Jeg er faktisk glad for jeg læste den på dansk… Hvorfor? Det må du læse videre for at finde ud af 😉

Rupi Kaur er kendt for sin instagram konto, hvor 2,6 mio. mennesker følger hende.
Jeg kendte hende ikke før, jeg læste “Mælk og Honning”, men jeg følger hende også nu.

“Mælk og honning” er delt op i fire kapitler: “Det smertende”, “Det elskende”, “Det ødelæggende” og “Det helende”. Alle fire kapitler portrætterer hver deres form for smerte. De handler om kærlighed, vold, mangel på kærlighed, feminitet, tab… Jeg kunne faktisk blive ved.
Digtene er enkle, voldsomme, provokerende, grænseoverskridende og smukke.
Det er en bog man ikke kan læse i ét huk – eller, det tror jeg i hvert fald ikke. Jeg havde personligt brug for en del pauser. Især kapitlet “Det smertende” tog pusten fra mig.
Digtene rørte ved noget i mig og det var netop dét, jeg var bange for, ville gå tabt ved en oversættelse. Det synes jeg bestemt ikke det gjorde.

Selve bogen er lækker at røre ved og har et enkelt, smukt layout. Mellem hvert kapitel er der sorte sider, der giver en dramatisk effekt. Dét er jeg vild med.

Nu skal jeg bare ud og købe den engelske version 😉

Jeg giver “Mælk og Honning” 5 skrivepenne – jeg vil anbefale den til alle, der har brug for litteratur der gør indtryk. Den efterlader dig fuld af indtryk!

Forfatter: Rupi Kaur
Originaltitel: Milk and honey
Sider: 204

 

Rikke K

Relaterede indlæg

Krigens logik

Krigens logik

Svar