Forfatter: Chris Whitaker

Udgivelsesdato: 31.10.2024

Første sætning: Fra det flade tag over køkkenet spejdede Patch ud gennem tætte sumpege og weymouth-fyr i retning af de truende St. Francois-bjerge, der året rundt henlagde lillebyen Monta Clare i skygge.

13-årige Patch og Saint er outsidere i den lille by Monte Clare. Han har kun ét øje og er kendt som “piraten”, mens hun bruger sin fritid på at passe sine bier. Måske er det netop derfor, de finder en sjæleven i hinanden. Da Patch bliver bortført og under sit fangenskab møder pigen Grace, som efterfølgende forsvinder, blivªer hun en livslang besættelse. Resten af sit liv kommer han til at lede efter hende.

Saint er klog, stædig og loyal. Hun nægter at opgive håbet, da alle andre tror, at Patch er død, og som voksen vælger hun en karriere i politiet. Ligesom Patch bliver hun besat af at finde den mand, der i sin tid tog hendes bedste ven fra hende. En besættelse, der bogstaveligt talt kommer til at koste blod, sved og tårer – og langt mere end det. Da hun senere får ordre til at opspore og anholde Patch, går det op for hende, at hvis han skal have en chance for et liv, må hun redde ham. Denne gang ikke fra en bortfører, men fra ham selv.

Alle mørkets farver er en af de romaner, der bliver siddende længe efter, sidste side er vendt. Chris Whitaker skriver med en næsten magisk sproglig præcision. Hver sætning er mættet med betydning, og man får lyst til at dvæle ved hvert eneste ord for ikke at gå glip af nuancerne. Samtidig er han en mester i at plante små varsler undervejs, som langsomt vokser sig større og gør bogen umulig at lægge fra sig.

Sætningen: “Ingen ville endnu kende til den omsiggribende tragedie, der skulle blive deres liv” er den perfekte optakt til fortællingens kerne. Da den sidste side er læst, sidder man tilbage og tænker: Ja, det blev en tragedie – ikke blot for de involverede, men for et helt samfund.

Chris Whitakers skrivestil minder mig om Fredrik Backmans. Begge mestrer den sjældne balance mellem det filosofiske, det humoristiske og det dybt alvorlige. De formår at skildre livets største tragedier med en varme og skønhed, som gør fortællingerne både hjerteskærende og livsbekræftende.
Alle mørkets farver ramte mig lige i hjertekulen. Da jeg havde læst den sidste side og bladrede tilbage gennem bogen, opdagede jeg citater, der nu havde fået en helt ny betydning.

“Hvor længe har du helt præcist været faret vild?”
“Jeg kan ikke huske et tidspunkt, hvor jeg ikke har været det.”