The Hundredth Queen

The Hundredth Queen

  • Jeg er efterhånden kørt lidt død i de klassiske, middelalderlige, vestlige fantasyverdener, hvor hovedpersonen er lyshåret og blåøjet, og det hele lige så godt kunne have foregået i 1304 i England, som i en fantasyverden.

Jeg vil rives med af en fortælling, der bringer noget nyt og frisk til bordet, og det har jeg fundet en snert af her.

Historien foregår i den indisk/østligt inspirerede land Tarachand, hvor vi møder 18-årige Kalinda. Hun er som forældreløs pige blevet opfostret af et søsterskab, der har til opgave at forberede unge piger på et liv som hustruer, konkubiner og tjenestepiger hos samfundets elite. Kalinda er svagelig, og får feberagtige anfald, der stiller hende bagerst i køen, når det gælder om at finde en god ægtemand.

Kalinda bliver udvalgt som sultanens hustru nr. 100, og skal derfor i bedste “Scott Pilgrim Vs. the World”-stil kæmpe til døden i en turnering mod andre af sultanens hustruer og konkubiner for at vise sit værd og beholde sin position.
Hun bliver undervejs fanget i magtspillet mellem den manipulerende sultan og de undertrykte Buthaer, hvis elementærmagi efter sigende er en gave fra selveste guderne.
Samtidig med magtspillet, turneringen og hendes nærtforestående ægteskab, begynder Kalinda til sin egen frustration at udvikle følelser for sin personlige vagt, Kaptajn Devon Naik.

De plottwists, der er undervejs, er langt hen ad vejen forudsigelige, og det ærgrer mig lidt, fordi fortællingen i sin verdensopbygning havde potentiale til mere. Man skal tage historien for det den er: Hyggelæsning, hvor man lægger hovedet og lader sig underholde – det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Fortællingen er fængende og let at følge med i. Man føler sig undeholdt hele vejen, og da bogen sluttede, var jeg da også liiiiige nødt til at læse 2. og 3. bog i serien, der snart udvides med sin fjerde bog.

Originalsprog: Engelsk

Læst på: Engelsk

Forfatter: Emily R. King

Sara

Relaterede indlæg

Fourth Wing

Fourth Wing

Atlas six – initiativet

Atlas six – initiativet

Svar