Er det ondt ikke at være sikker?

Er det ondt ikke at være sikker?

Lena Dunham udgiver i dag en bog med brudstykker fra sin dagbog. Bogen hedder “Er det ondt ikke at være sikker”. Lena Dunham er bedst kendt for at have skabt tv-serien “Girls”, som jeg personligt er ellevild med. Overskuddet fra bogen går til forskellige velgørenhedsprojekter og i USA blev bogen udsolgt på under et døgn.

“Er det ondt ikke at være sikker” er ikke en helt klassisk dagbog. Lena Dunham kaldte den selv “kreative brudstykker eller iagttagelser” og det forklarer meget godt stilen. Den er delt op i datoer, som en klassisk dagbog, men består mere af sætninger, idéer og tanker end egentlige fortællinger.

Bogen er som jeg forventede – vild, kaotisk, skrupskør og uden filter.

Jeg er glad for at Lena Dunham har valgt at lave en introduktion til dagbogen, for ellers er jeg bange for, jeg ikke helt havde forstået hvad den handlede om. Man følger 20 årige Lena i ca. et år. I det år gennemgår hun en kæmpe forandring – og som hun skriver: “Det er næsten umuligt at forstå perioder med rivende udvikling mens de faktisk foregår. Så det er kun når jeg tænker tilbage, at jeg kan sige at denne periode netop var sådan en.”
Hvor meget skal man finde sig i – og hvad skal man finde sig i? Mange af teksterne handler om netop dette. De handler om kærlighed, sex og venskaber – og om hvor akavet det virkelige liv er.

Bogen er samtidig en opfordring til alle piger om at skrive deres tanker ned. Jeg kan kun være enig med Lena Dunham i, at dét at nedskrive tanker og følelser, hjælper én med at få styr på dem.

Bogen er hurtigt læst – men jeg vil anbefale at du læser introduktionen igen efter du har læst bogen. Det gav mig et nyt perspektiv.
Faktisk kunne jeg godt tænke mig at læse bogen på engelsk også.
Bogen er ikke korrekturlæst, da det ville ødelægge idéen. Så hvis du ikke kan se forbi den slags, er det nok ikke bogen for dig. Jeg synes blot det gjorde bogen mere ægte.

“Er det ondt ikke at være sikker” får 5 ud af 6 skrivepenne af mig.

Titel: Er det ondt ikke at være sikker?

Forfatter: Lena Dunham

Forlag: C&K Forlag

Sider: 90

Rikke K

Relaterede indlæg

Krigens logik

Krigens logik

Svar