Anmeldelse af “Løgnen om en sand ven”

Anmeldelse af “Løgnen om en sand ven”

Hans Davidsen-Nielsens nyeste bog hedder “Løgnen om en sand ven”.  Mange kender ham måske som forfatteren til “Hypokonderens død” som udkom i 2014.

“Løgnen om en sand ven” udkom 31. august 2017 via Politikens Forlag og har betegnelsen spionroman. Romanen er på en måde delt op i to verdener, som man følger på skift. Den ene tager udgangspunkt i journalisten Roberts hverdag, som er ven til en mand ved navn Morten, som man hurtigt finder ud af er forsvundet, selvom han har fortalt sin familie at han er i Paris. Han er forsvundet sammen med en ung kvinde og Robert opdager at vennen Morten måske ikke var den han troede han var og kendte ham for, og kapløbet om at se ham i live bliver også langt mere intenst af, at Morten har en agressiv kræftsygdom. Den anden del af historien foregår i den meget interne spionverden, hvor alt bliver holdt inden for murerne og der bliver begået mange hemmeligheder. Robert begynder dog at grave en smule i vennens forsvinden og bliver straks set som en trussel og en mand, som er farlig at have i nærheden af implicerede medlemmer i Vesterbros kioskmiljø.

Jeg blev egentlig hurtigt grebet af bogen, men fandt ud af, at det var fordi den startede med Roberts side af historien og hans hverdag. Da den skiftede fokus blev jeg desværre en smule forvirret og var ikke altid med på hvad der skete og jeg kunne mærke at jeg gled meget nemmere over teksten, i disse kapitler, end jeg havde gjort hver gang man fulgte Robert. Det er en udemærket roman, men desværre ikke lige mig. Hvis man dog gerne vil prøve at skifte lidt fra krimigenren men stadig blive lidt i samme spor vil nogle sikkert finde den interessant. Bogen indeholder også referencer til konflikten i Pakistan, efterretningstjenestens arbejde og spionage, så hvis man er til sådanne ting og politikken omkring det vil man klart få noget ud af denne bog. Den bygger også en spænding op, og har endda citatet: “Tre kan holde på en hemmelighed. Hvis to af dem er døde.” Tror jeg forventede mig mere krimi og mindre politik og derfor faldt denne altså ikke lige i min smag.

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Related Post

Den dag jeg glemmer

Den dag jeg glemmer

Anmeldelse af “Os”

Anmeldelse af “Os”

Svar