The Gilded Ones

The Gilded Ones

Så er der hårdtslående fantasyfeminisme for alle pengene!

Min anden OwlCrate-boks er ankommet med debutromanen “The Gilded Ones” af Namina Forna.

Handling:
I en verden styret af religion, hvor kvinders plads er i hjemmet, og en god kvinde er karakteriseret ved at være underdanig og tildækket i offentligheden, møder vi sekstenårige Deka.
Deka skal til at gennemgå det religiøse overgangsritual, hvor alle unge piger skal bevise deres renhed ved at vise at deres blod er rødt. Det viser sig dog, at Deka er en af de forhadte, dæmoniserede, gyldenblodede kvinder, som er nærmest udødelige og overmenneskelige.
Efter at hendes landsbys ældste flere gange forgæves har forsøgt at slå hende ihjel, bliver hun af en fremmed tilbudt en plads i Kejser Gezos nyoprettede regiment for gyldenblodede kvinder, der skal forsøge at vinde den evige kamp over overnaturlige monstre, der i flere århundreder har hærget landet.

Det er en historie om tab, mod, identitet og viljestyrke. Dekas personlige udvikling gennem bogen er utroligt interessant, og en tydelig “fuckfinger” til kvindeundertrykkende religioner. Hun er klart mærket af sin opvækst og følelsen af tab, da hendes landsby og familie vender hende ryggen. Og hvordan gør man en underdanig og knækket pige til en blodtørstig kriger?
Det er især forfriskende med endnu en velskrevet fantasyroman, der foregår i et samfund, der kulturmæssigt adskiller sig fra det vestlige, og trækker flere tråde til Mellemøsten og Afrika end til den vestlige verden.

Citat fra bogen: “Are we girls or are we demons? Are we going to die, or are we going to survive?”

Om bogen:
Læst på engelsk -udgivet på dansk ved Gutkind Forlag i oktober 2021 under titlen”De Blodgyldne”.
Første del af planlagt trilogi.
Udgivelsesår: 2021
Sidetal: 415
Forfatter: Namina Forna
Forlag: Delacorte Press

Rygter om filmatisering: Ifølge deadline.com er filmrettighederne til bogen allerede solgt (kun nogle få uger efter udgivelse) til Makeready, og Forna skal selv skrive manuskriptet. Spændende!

Sara

Relaterede indlæg

Fourth Wing

Fourth Wing

Promise boys

Promise boys

Svar