De fleste af os kender Shakespeare, og alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med en eller flere af hans klassikere. Mit første møde med Shakespeare var filmatiseringen af “Romeo og Julie”, som jeg så, da jeg gik i 9. klasse – ikke udelukkende, men især fordi Leonardo DiCaprio var med. Jeg var dybt berørt af fortællingen om det skæbnesvangre møde mellem de to unge elskende, der aldrig fik lov til at få hinanden.
Romeo, Romeo, wherefore art thou Romeo?
– Romeo og Julie
Mit andet møde med Shakespeare var da jeg gik i gymnasiet, og dette møde var af en mere tvungen art. Vi skulle læse “Macbeth” på mit engelskhold, og heldigvis var hver side i bogen godt flankeret af noter og oversættelser, for der var mange karakterer at holde styr på, og sproget var på samme tid storslået, overdrevent og meget gammeldags.
Fair is foul and foul is fair
– Macbeth
Shakespeare står bag nogle af verdens mest fænomenale skuespil, blandt andet “Romeo og Julie”, som anses for at være en af de grundlæggende 7 fortællinger, som alle andre historier i dag bygger på. Jeg tænkte på historien så sent som i sidste uge, hvor jeg var i biografen og se den sydkoreanske film “Past lives”, der handler om et ungt par, der ikke kan få hinanden i dette liv. I “Hamlet” præsenteres vi for den klassiske tragedie, mens “Othello” og “Macbeth” beskæftiger sig med eviggyldige motiver som hævn, jalousi og magt.
Gamle fortællinger i nye klæder
Gyldendal har begået en genistreg ved at Iade fem af tidens største ungdomsforfattere genfortælle Shakespeares mest kendte værker i en ny og moderne udgave. I serien “Shakespeare genfortalt” er indtil videre udkommet “Romeo og Julian”, “Mac”, “Vægten af et hjerte”, “Svin” og “Hamlet og Ofelia”. Alle bøger tager udgangspunkt i det oprindelige plot med de oprindelige karakterer, men forfatterne har hver især givet fortællingen et nutidigt twist.
Kort præsentation af bøgerne
Mads Ananda Lodahl forvandler Romeo og Julie til en nutidig queer fortælling om Romeo og Julian, der bor i en lille by udenfor Herning, hvor homofobi og fordomme hersker, og hvor to drenge, fra deres del af byen, ikke kan få lov at elske hinanden i fred. Jeg er især vild med forfatterens brug af billedsprog i Romeo og Julians kurtisering af hinanden.
Lad mig være din sommerdag. Din rosenknop i maj. Kom og ryst mig med din stærke vind. Lad mig være solen på dit gyldne hus
Othello er i Sarah Engells kyndige hænder blevet til en ægte YA-thriller, med den korte og præcise titel “Svin”. Historien foregår i Jylland, hvor en flok dyrevelfærdsaktivister planlægger en aktion mod et slagteri. Det får fatale følger for flere af de implicerede, da en af aktivisterne, Jaguar, begynder at manipulere lederen af gruppen og lægge sine egne, skumle planer for aktionen.
Laura Ringo har valgt at genfortælle Købmanden fra Venedig med et feministisk perspektiv, hvor Portia tager ordet og fortæller, hvordan de skødesløse og tumpede mænd smider om sig med deres penge. Med kvindelist og fornuft styrer Portia slagets gang fra kulissen, og hun sørger for, at den grådige jøde Shylock aldrig får sit pund kød.
Genfortællingen af Macbeth, som har den korte titel “Mac”, er skrevet af Kim Fupz Aakeson, som krydrer historien med en god portion humor og moderen referencer. Blandt andet kaldes Macbeth “Big Mac”, og den første scene er ikke længere tre hekse, som rører i en gryde, men tre gamle kællinger, der brænder dæk af i en gammel Opel.
Jeg har endnu til gode at læse “Hamlet og Ofelia”, og jeg glæder mig til at komme i gang med den.
Jeg er vildt begejstret for Gyldendals serie af “Shakespeare genfortalt”, og det er en oplagt mulighed for nye Shakespeare-læsere at møde hans klassiske karakterer og skuespil igennem de nydigtede historier. Min eneste anke overfor serien er, at den med fordel kunne have haft et kort resume af de oprindelige historier, så man som læser virkelig kan gå på opdagelse i sproget, karakterernes udvikling og handlingsforløbene, som i det store hele er meget tro mod originalerne.