Papmaché reglen

Papmaché reglen

Jeg startede med at læse denne bog den 1. januar og jeg sluttede den 1. januar, af den simple grund at jeg ikke kunne lade være.

Bogen er skrevet af Hella Joof, og er hendes erfaringer og gode råd til livet.

Man kommer vidt omkring med f.eks. “Glimmer-reglen”, “Ja og nej-reglen” og “Skilsmisse-reglen”. Bogens budskab og mening er at bringe lykke og glæde, og ikke mindst guidelines til hvordan du selv kan skabe dette ud fra simple råd og gøremål.

Bogen er skrevet med et humoristisk og meget letlæseligt sprog, og hele vejen igennem kan man genkende sig selv, også selvom der er nogle af tingene man endnu ikke har prøvet eller måske ikke kommer til at prøve, men man kan alligevel på mærkelig vis sætte sig ind i problematikkerne og se sig selv i dem.

Du skal læse denne bog hvis enten:

– du er kvinde.

– du kan lide Hella Joof.

– du trænger til at blive rusket lidt op i.

– du trænger til at se andre perspektiver af dit liv.

– du trænger til et godt grin.

– du gerne vil se tingene positivt.

– du søger råd om konkrete ting i dit liv.

– du er mand og vil vide hvordan kvinder tænker.

Og med dette mener jeg også i den rodet sammenhæng, som kvinder nu ofte gør det, for nok er mange af os skældt ud for at være strukturerede, men vi tænker også i en hvirvelvind af tanker og sætter ting sammen med andre i urealistiske tankestrømninger som leder os fra et sted og hurtigt over i et andet. Dette er klart også gældende i denne bog, dog ikke på en irriterende måde, men en ægte tænkers måde, og det lykkedes altid at komme frem til en pointe, og samtidig i flæng af en masse andre pointer.

En meget ærlig bog om livet og dets værdier!

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Relaterede indlæg

Krigens logik

Krigens logik

Svar