Mirror Mirror

Mirror Mirror

“Og til enhver, der føler sig tabt. Jeg håber, at denne bog inspirerer dig til at følge dine drømme og aldrig opgive håbet. Alt er muligt.” Dette er ordene lige inden forordene i denne YA- bog skrevet af Clara Delevingne. En kvinde, født i 1992, som i den grad selv har fulgt sine drømme og har fået meget ud af sit ind til videre korte liv. Hun kan bl.a. skrive model og skuespiller på sit CV, og med de mange der følger hende på Instagram, har medierne udråbt hende til en af de mest fremtrædende og indflydelsesrige kvinder i sin generation, og det er nok med henblik på dette at hun har skrevet denne bog til sit unge publikum.

Bogen hedder “Mirror Mirror”, og handler om fire unge mennesker, Red, Leo, Rose og Naomi, i deres teenageår. De fire unge danner et band, og deres lærer hjælper dem til at starte op og er en slags mentor for dem. Alt er det sidste år blevet mere tilfredsstillende for de fire personer, som har fundet hinanden og har sluttet fred med hvem de selv er i det venskab der er blomstret frem. Dog har de stadig hver især en masse at slås med derhjemme.

Leos bror er i fængsel. “Så flippede mor ud som forventet. Råbte ham ind i hovedet, at han skulle rette sig efter hendes regler, så længe han boede hjemme. Leo rystede på hovedet. Jeg prøvede at sige, at hun skulle droppe det, lade ham være, men hun skreg bare videre om, at han ikke skulle komme her og trække mig med ned.”

Reds mor har et alkoholproblem. “Hvis jeg går ind nu, er mor måske stadig ædru nok til at se op mig. Hun vil måske se på mig med store øjne og et blidt smil, som da jeg var på Gracies alder, og hun syntes, at alt, hvad jeg sagde og gjorde, var fantastisk.”

Rose er den ombejlede pige på skolen. “Rose har totalt styr på sit look, og når hun træder ind i et rum, bliver luften helt elektrisk og fyldt med bittesmå eksplosioner.”

Naomi er hende pigen som egentlig havde fundet sig selv som punkrocker, men som en dag ændrer sig fuldstændig. “Jeg er færdig med det. Jeg tror jeg er mere til det naturlige look nu. (….) Hun tog en saks fra sit penalhus og klippede blonderne af den korsetagtige ting, hun altid gik med, lynede sit sjove flæseskørt op.”

Oven i alt teenageståhajet, forsvinder Naomi, og findes noget tid efter, bevidstløs og må ligges i kunstigt koma. Imens hun svæver imellem liv og død, prøver de 3 andre bandmedlemmer at finde den skyldige i hendes forsvinden samt opklare hvad der er sket. I starten er det meget svært og de har ikke mange spor at gå efter, men da de en dag, da de besøger hende på hospitalet opdager en række tatoveringer hun har på armene, som hun ikke havde før, udvikler der sig nye spor og leder de tre unge i en retning de aldrig havde kunnet forestille sig.

Mirror Mirror er en fortælling om det at høre til, finde sin vej igen og igen, skabe og opretholde venskaber samt trygheden i at tro man kender de mennesker man omgåes, men så alligevel finde ud af hemmeligheder omkring dem.

Bogen er velskrevet og interessant og er en virkelig god og fin fortælling i sit format som jeg umiddelbart tror vil fange mange unge mennesker i dens personkartotek, problematikker i hverdagen, samt dramaet i Naomis forsvinden.

En ærlig roman om det almindelige men samtidig ukrontrollerbare og om unge nu og i fremtiden. En fornemmelse af at skrive til personer som har brug for støtte og til at finde sig selv. “For man bestemmer selv, hvad der er normalt.”

Titel: Mirror mirror

Forfatter: Clara Delevingne

Forlag: Politikens forlag

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Relaterede indlæg

Krigens logik

Krigens logik

Svar