I Min kæreste elskling møder vi Turtle, en 14 årlig pige som bor i Mendocino i Californien. I virkeligheden hedder Turtle Julia, men hun bliver aldrig kaldt det. Turtle bor alene med sin far i et slidt hus, hvor de kun har det de har brug for.
Turtles far hedder Martin og er indbegrebet af en overlever. Han går overdrevent meget op i at de skal kunne klare sig selv og være selvforsynende. Han tror på at den verden vi lever i, grundlæggende er et forfærdeligt sted og han gør hvad han kan, for at Turtle skal overleve. Han lærer Turtle at klare sig selv, at skyde, finde vej og kunne klare sig i en hård verden. Man kan sige at han har umenneskelige krav til en lille pige og at hun gør alt hvad hun kan, for at gøre ham glad. Samtidig med denne opdragelse, opdager læseren hurtigt at deres forhold også indebærer incest og at han er en ganske forfærdelig far.
En dag møder Turtle to drenge i skoven. De to drenge er faret vild og Turtle morer sig med at betragte dem på afstand. Til sidst hjælper hun dem hjem igen og et venskab opstår. Det er første gang Turtle lader nogen komme bare lidt tæt på. Det er meget tydeligt at Turtle er bange for venskabet, men at hun også har brug for det. De lærer hende, hvordan livet også kan se ud og hun bliver pludselig tvunget til st se sin far med andre øjne.
Martin er dominerende, magtliderlig og han betragter Turtle som sin egendel. For Martin er det ikke en mulighed at miste Turtle – ligegyldigt hvor forfærdelig han er overfor hende. Martin ødelægger denne unge kvinde indefra, både med handling og med ord. Martin byder hende bevidst det værste af verden, og forlanger at hun tager imod. Hans tvetydige opdragelse forvirrer, knuser og splitter hende.
Et eksempel på Martins absurde opdragelsessyn er en scene, hvor Martin prøver at vise Turtle, hvad hun er i stand til. Han tvinger hende til at tage kropshævninger fra en loftsbjælke, og holder en kniv under hendes underliv, så hun intet valg har:
Hun ryster, kan ikke hæve sig selv op til spæren igen (…) hun anstrenger sig, søde far, søde far, søde far. Så sænker han kniven og hun følger med ned. Hun hænger i strakte arme og siger: “Far?” “Der kan du fucking se hvad jeg taler om.” Så begynder han at løfte kniven igen, mens han klikker advarende med tungen. (…) Turtle tænker ved sig selv: Dit røvhul, dit fucking røvhul.
Scenen viser ikke blot hans forskruede tankegang, men også hendes splittelse. Man fornemmer en pige som både hader og elsker på samme tid, og som læser tænker man hele tiden over om hun forbliver i stand til at elske, eller om dette vil blive hendes undergang.
Min kæreste elskling er barsk at komme igennem. Hvis du er i stand til at læse første kapitel, vil du elske resten af bogen. Tallent har nemlig valgt at starte bogen ud med et indblik i det forfærdelige forhold mellem Turtle og Martin . Vi får beskrevet et overgreb på Turtle og det er ikke for sarte sjæle. Hvis du derefter er klar til at læse videre, får du virkelig en oplevelse. Bogen er noget for sig. Det er den blandt andet fordi Tallents skrivestil er ret unik. Hans beskrivelser af miljøet gennemsyrer bogen og understøtter handlingen. Han skriver med en helt speciel rytme, der viser humør og stemning. Han skriver faktisk så indlevende, at man ofte må kigge væk og minde sig selv om at man sidder et rart sted og at det ‘bare’ er en bog – samtidig med at man ved at disse ting foregår mange steder og at Turtle sagtens kunne være en rigtig pige.
“Min kæreste elskling” er en medrivende og nervepirrende bog. Den går ind under huden på læseren og fører os ind i en barsk verden, hvor kærlighed ikke bare er kærlighed. Dit verdenssyn bliver udfordret!
Forfatter: Gabriel Tallent
Antal sider: 410
Første sætning: “Det gamle hus hænger tungt på bakken med inde karnapvinduer, den afskallede hvide maling og de snoede balustrader omviklet med klatreroser og giftsumak.”
Forlag: Hr. Ferdinand
