Forfatter: Shelley Read

Udgivelsesdato: 01-06-2023

Første sætning: “Jeg forestiller mig søens mørke bund.”

17-årige Victoria er den eneste kvinde i sin familie, efter hun som barn mistede sin mor og moster i en bilulykke. På familiens ferskenplantage i Iola, Colorado, står Victoria for husholdningen og for at få hverdagen til at glide. Hendes agressive onkel Ogden mistede førligheden i krigen og tyranniserer nu familien fra sin kørestol, mens hendes storebror Seth, som har været ondskabsfuld og utilregnelig lige siden barndommen, gør sit bedste for at gøre Victorias liv så svært som muligt. En skæbnesvanger dag møder Victoria indianerdrengen Wilson Moon, som hun forelsker sig stormende i, men da indianere på dette tidspunkt antages for at være tyveknægte, må de skjule deres forhold for omverdenen. Skæbnen vil dog, at Victoria på tragisk vis bliver nødt til at flygte alene fra byen og starte et nyt liv for sig selv, alt imens hun forliger sig med sin fortids ulykker.

Shelley Read stammer selv fra Colorado, som danner rammen om “Løb som floden”, og hendes beskrivelser af den forrevne vildmark og det barske, men også frodige landskab fremstilles derfor med både kærlighed og indsigt. Fortælletempoet er langsomt, og det giver plads til detaljerede og maleriske beskrivelser af naturen, som både optræder som Victorias allierede, men også som hendes fjende. Jeg var især imponeret over, hvordan Shelley Read på en elegant facon formår at få naturen til at afspejle Victorias indre stemning. Snestormen raser, da Victoria har det allerværst, og med forårets komme synes håbet også at vende tilbage.

Selvom Victoria er hovedpersonen, og dermed den karakter, der gennemgår den største udvikling, er bipersonerne både nuancerede, komplekse og velskrevne. Man kan næsten mærke faderens daglige kamp for mental overlevelse, efter han mister sin højtelskede hustru. Ligeledes kommer onkel Ogdens bitterhed over at have mistet sin førlighed i krigen tydeligt til udtryk gennem hans få kommentarer, og selvom han er svær at holde af, kan man som læser ikke andet end at have medlidenhed med ham.

Hele fortællingen om Victorias barndomsby Iola, som nu ligger på bunden af en sø nær Gunnison River, fascinerede mig utrolig meget – især fordi det er en virkelig historie. Symbolsk virker det utrolig stærkt, at Victoria ender med at begrave den fysiske ramme om sit fædrene ophav og sin fortid på bunden af en sø, da det jo netop er dybt i hende selv, at hun gemmer på den største hemmelighed, som hun først til allersidst vælger at dele med sin eneste ven.

Det landskab, vi vokser op i, former os, og vi bærer alt, hvad det gav og tog, med videre, og det bliver en uadskillelig del af den, vi er.

Indledning fra bogen

Bogen er blevet sammenlignet med “Hvor flodkrebsene synger”, og der er da også en del lighedspunkter imellem de to bøger. I begge bøger følger vi en stærk og målrettet kvinde, der nægter at give op, selvom hun bliver forladt og udstødt af både familie og samfundet. Hun kæmper for at få skabt et liv for sig selv, men hun indhentes af traumer fra sin fortid, som hun er nødt til at slutte fred med.

“Løb som floden” er en god og velskrevet fortælling, som jeg vil anbefale til alle, der er vilde med en stærk, kvindelig hovedperson, og som er optagede af de mindre samfund i USA.