Da jeg læste Abdel Aziz Mahmouds sidste (og første) bog “Hvor taler du flot dansk”, var jeg meget begejstret. Jeg roste den til skyerne i min anmeldelse, som du kan læse her. Siden da har jeg været meget spændt på den næste bog – og nu er den her!
Abdel har teamet op med sin mor Souad Taha og Gitte Løkkegaard, for at skrive en bog om de samtaler de aldrig har haft: Samtaler om Libanon, hvordan Abdels forældre mødte hinanden, kulturforskelle og livet i Danmark (og meget mere) – historier som Abdel ikke har været i stand til at have før nu.
I et halvt år har Abdel og Souad mødtes om søndagen for at snakke om alle de svære ting. De har grædt, grint og fået den ene øjenåbner efter den anden.
Souad fortæller om opvæksten i et Libanon der ændrede sig for altid… Hun fortæller om mødet med Hamad og deres kærlighed. Hun fortæller om et bryllup, der måtte aflyses pga. krigen, om flugten og det at flytte til Danmark. Deres samtale er så ærlig, at man føler man sidder sammen med dem i køkkenet. Især det kapitel hvor Abdel får lov at høre Souad læse højt af breve fra hende til Hamad. Det er så fint.
De har nu en fantastisk bog, som også får alle os andre til at grine, græde og lære nye ting. (Ja, jeg græd allerede på s. 30…)
“Fra Libanon til Lærkevej” er en bog der går lige i hjertet. Jeg har grint og grædt (og jeg har læst flere af kapitlerne to gange.) Jeg anbefaler den til alle!
Samtalerne er skrevet ned i bogen og jeg var en smule bange for, om jeg ville kunne læse en bog, der i virkeligheden er et interview. Men det er hverken kedeligt eller overfladisk.
I bogen er der også en masse billeder, der understøtter handlingen og kort over de områder der bliver fortalt om. Der er også historiske tekster, hvilket jeg satte meget pris på. Det er en “lækker” detalje, at kombinere den meget personlige fortælling med de hårde facts.
Igen er det lykkedes Abdel at skrive en inspirerende historie, som “ikke bare er”. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan læse denne bog, uden at den gør indtryk. Jeg kan ikke andet end at give den 6 skrivepenne!
Sider: 296
Forlag: Politikens forlag
Første sætning: “Ingen skal tage smilet fra mig.”
Fra Politikens hjemmeside:
Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud kom til Danmark som knap to-årig og ville som barn bare være så dansk som overhovedet muligt – så hurtigt som muligt. Hans forældres historie og kultur var kun en belastning. Når hans mor serverede arabisk falafel, tiggede han om lasagne. Han gad heller ikke høre om sine bedsteforældre i Palæstina og borgerkrigen i Beirut, om sine forældres flugt eller familiens start i Danmark.
Nu skammer Abdel sig over, at han skammede sig. Han er flov, når han ikke kan svare på de mest almindelige spørgsmål om sin families oprindelse. Derfor har han bedt sin mor, Souad, om at
Fra Libanon til Lærkevej – samtaler vi aldrig har haft er en ærlig bog fyldt med overraskelser og erkendelser, megen gråd og endnu mere latter. For første gang taler mor og søn sammen om alt det svære – fra krig til kærlighed. Og mens familiens historie folder sig ud, bliver det tillige et bevægende og tankevækkende indspark i den ofte skingre udlændingedebat. For både Souad og Abdel optræder i statistikkerne af mennesker med mellemøstlig baggrund, som politikerne ofte udråber til at være det største problem i Danmark.
