Dødevaskeren

Dødevaskeren

“Dødevaskeren” er skrevet af Sara Omar og bogen er hendes debutroman. Sara Omar er født i Kurdistan, hvor bogen også foregår. Hendes familie flygtede til Danmark i slutningen af 1990’erne.

Bogens primære historie starter i 1986. Vi følger en families tragiske skæbne, i en verden hvor mænd står over kvinder og ordene i Koranen bliver fortolket til ekstremer.
Rubar og Anwar bliver forældre til en pige. Det er deres andet barn, og da Anwar finder ud af, at Rubar har givet ham en pige, sætter frygten ind. Rubar frygter for sit eget, og Frmesks, liv og da hendes mor tilbyder at passe Frmesk, tager Rubar lykkelig imod tilbuddet. De er dog nødt til at finde på en plausibel undskyldning overfor Anwar, da han skal være med på idéen. Det lykkes heldigvis, og Frmesk vokser op hos sine bedsteforældre (i troen om at de er hendes mor og far.)

Det bliver en opvækst, der er meget præget af at hun er pige – og derfor ikke god nok. En skuffelse fra start. Over hendes hovede hænger også en konstant frygt for, at Anwar skal komme og forlange at få hende tilbage en dag. 
Som om det ikke var nok, er den lille by i Kurdistan heller ikke det bedste sted at vokse op. Frmesk lever også side om side med had, krig og drab og hun ser ting en lille pige aldrig burde se.
Hadet er endda endnu tættere på end man tror…

Sideløbende med denne historie, hører vi om Frmesk i Danmark. Her er vi 30 år senere på Skejby Hospital, og Frmesk ligger i en hospitalsseng med alvorlige skader og PTSD. Som læser håber man hun er kommet i sikkerhed, men man finder stille og roligt ud af, at farerne stadig lurer lige om hjørnet.

Når du allerede fra fødslen stemples, fordi du kun er en pige; når du fødes med mærkaterne skyld og skam præget ind i huden, fordi du kun er en pige; når dit vilkår som menneske er, at du aldrig vil være god nok, fordi du ikke er født som dreng – så har du kun tre veje, du kan vælge gennem livet: 

Du kan forsøge at holde ud, dræbe din stemme og gennemleve volden og undertrykkelsen (…)

Du kan dø for din egen hånd eller en mands.

Eller du kan forsøge at bryde fri, selvom det koster dig alt.


– SARA OMAR, DØDEVASKEREN.

DETTE STAMMER FRA ET BREV, SOM FRMESK SKRIVER TIL EN MUSLIMSK SYGEPLEJERSKE PÅ SKEJBY SYGEHUS.

Sara Omar er virkelig dygtig til at beskrive karaktererne i denne bog og forholdet de forskellige karakterer har til hinanden. Der er mange at holde styr på, men der var på intet tidspunkt jeg var forvirret.
Jeg kan også godt lide, at jeg i denne bog får lov til at tænke mig til meget af handlingen. Der er mange år af Frmesks liv, som man selv får lov at tænke sig til – og det er jeg egentlig vild med. (Måske også fordi jeg ikke kan forestille mig de forfærdelige ting Frmesk har været igennem – måske derfor er det meget rart at være uvidende.)

“Dødevaskeren” er en virkelig vigtig, alvorlig og bevægende bog. Jeg sad hele tiden med tanken “Ej, tør hun virkelig skrive det?” Og det gjorde hun. Og det er vigtigt! Det er jo så vigtigt at huske på, at dette er et billede af en landsby, hvor uddannelse ikke er en reel mulighed, og alle andre bøger end koranen ikke er velsete. Det er så sjældent at folk tør fortælle om dét som Sara Omar fortæller om her. 

Koranen indeholder lyse sider, men den indeholder også en mørk side, som i visse muslimske kredse bliver brugt som en voldsmanual mod kvinder og pigebørn.

– Sara Omar
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/sara-omar-har-skrevet-en-bog-om-aeresdrab-og-vold-mod-kvinder-jeg-haaber-den-vil

Det er meget svært at sætte sig ind i denne verden, men hvor er jeg glad for at Sara Omar har taget mig på denne rejse. 
Hun fortæller en virkelig vigtig historie til alle de kvinder (over hele verden), der ikke bliver værdsat og som er under en mand.

Jeg giver “Dødevaskeren” 6 ud af 6 skrivepenne. Jeg kan simpelthen ikke andet. Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår en bog sidst har gjort så stort indtryk på mig.


Rikke K

Related Post

Efterskælv

Efterskælv

Vilde dyr

Vilde dyr

Svar