Abdel Aziz Mahmoud tager os med på en inspirerende, alvorlig og morsom rejse gennem udlændige- og integrationsdebatten. Man får lov at lære hans familie at kende og når sidste side er læst, har man virkelig respekt for Abdels forældre og man har minimum grinet højtlydt 5 gange!

Abdel tager udgangspunkt i debatten udfra hans opvækst. En opvækst hvor Abdels familie deltog i “klaphatteløbet” – løbet om at blive “danske” (hvad det jo så end betyder).
Han fortæller blandt andet om deres første jul: “Vi begyndte at fejre juleaften med pakkeleg og stor kalkunsteg, der siden blev til and. Helt i starten lavede min mor oksesteg, som vel stort set er det eneste dyr, man IKKE spiser juleaften. Risalamanden fik vi selvfølgelig, men vi droppede marcipangrisen – det er simpelthen for mærkeligt med et svin, vi pludselig godt må spise.”
Han fortæller også om tiden hvor han begyndte at gå i byen med de danske venner – og gang på gang blev bedt om at forlade køen. Og at scenariet stadig udspiller sig i lufthavnskøerne.
Abdel undrer sig over det faktum, at han gang på gang er blevet bedt om, at tage afstand fra muslimske ekstremisters handlinger – hvad har de med ham at gøre? Til sidst fik han nok. Abdel valgte at tage afstand fra alt og på alle sociale medier han kunne komme i nærheden af. Dermed var en debat igang.

Abdel giver os et indblik i sin opvækst, sine erfaringer og holdninger og på blot 197 sider bliver man fuldstændig draget med. Jeg læste bogen på 4 timer  og var helt ked af at den skulle slutte. Bogen er relevant for alle og vi vil alle kunne bruge den til noget forskelligt. Abdel taler flot dansk, men han skriver i sandhed også flot dansk.

Jeg sidder tilbage med en følelseaf at jeg må dele den med alle! “Hvor taler du flot dansk” er så relevant som noget overhovedet kan være. Tak til Abdel for at have skrevet en så vigtig bog!

Lige et sidste citat fra bogen: “…Jeg fik værelse med egen indgang og semivoksne venner, der overnattede efter en fest, smuttede man ikke bare ud af bagdøre. Ingen undslipper en araberdame med serveringstrang – ind til Souad og have mad!”

Jeg giver bogen:

Læs den!