Anmeldelse af “Det bliver sagt”

Anmeldelse af “Det bliver sagt”

“Det bliver sagt” er en selvbiografi skrevet af Kristian Ditlev Jensen. Den handler om de tre år af hans liv, hvor han blev misbrugt og hvordan de tre år, har påvirket resten af hans liv.
Vi møder Kristian da han er 9 år gammel og skal på ferie med en ven og vennens familie. Her får han en ven i Gustav, som er familiens ven. Da ferien er slut, bliver Kristian ved med at besøge Gustav og her begynder de seksuelle overgreb. Kristian siger ikke noget til nogen i mange år og er helt alene med sine følelser.
Kristian begynder at indse, at det er forkert, men der går alligevel tre år, før han siger noget til sine forældre. Der sker ingenting – udover at overgrebene stopper, da Kristian ikke ser Gustav mere. Kristian bliver slemt skuffet, da han i tre år, har gået og samlet sig mod til at sige det. Kristians forældre magter ikke at tage kampen op, så de lover Gustav, ikke at politianmelde ham.
Man følger herefter Kristians teenageår, hvor han ender med, som 19-årig, at gå til politiet for at anmelde Gustav. Dette er ikke uden komplikationer…

Bogen ramte mig dybt. Man får ondt helt inde i hjertet. Man bliver frustreret over at ingen gør noget, at ingen er mistænksomme og mest af alt over, hvor mange der har skæbner som Kristian, som heller ikke får hjælp. Læs den og hav en ved din side, når du når til sidste side. “Det bliver sagt” er den slags bog, hvor man har brug for at snakke om den efterfølgende.
Det er ikke sidste gang, jeg læser denne bog!

Derfor får denne bog:

Forfatter: Kristian Ditlev Jensen

Originalsprog: Dansk

Første sætning: “Uanset, hvor meget, jeg prøver at løbe fra det, kan det ikke skjules.”

Tagget i:

Rikke K

Relaterede indlæg

Svar