Anbefalinger til “Kbh Læser” festival

Anbefalinger til “Kbh Læser” festival

Som de fleste ved, samarbejder vi med KBH Læser om vores bogbloggerevent. KBH Læser afholder hvert år en læsefestival og i år er temaet “VÆKST”.
Vi vil hver vælge tre events, som vi vil anbefale jer og som vi synes er interessante.

Rikke K anbefaler:

Lørdag d. 25/2
20.00-?: Gin & Gender #8
“CHEERS TO FEMINISM! AND LITERATURE! AND GROWTH!” Det her skal jeg helt sikkert til. Selskabet for Ligestilling og Dansk kvindesamfund har lavet et event, der kombinerer gin og litteratur: Bøger, bibliotek og billig bar, som de selv skriver.. Jeg er fan, MEGET fan. Der vil være fokus på køn, ligestilling og selvfølgelig: Vækst.
Der er fri entré.

Fredag d. 3/3
10.00-11.00: Kenneth Bøgh Andersen – forfatterfortælling
Hvor ville jeg ønske jeg ikke skulle arbejde på dette tidspunkt, så jeg kunne hive et barn med ind og lytte til Kenneth Bøgh Andersen fortælle om “Antboy” og “Den store djævlekrig”. Der er et begrænset antal pladser, så uden et barn, synes jeg ikke jeg kan være bekendt at optage en plads 😉 Så alle jer der har fri den dag – dét her må I ikke gå glip af.
Der er fri entré.

Søndag d. 5/3
12.00-17.00: Boghandel, skifter
Hvis jeg nu ikke skulle stå for bogbloggereventet, så ville jeg helt bestemt bruge min søndag på dette event. Osramhusets lokaler bliver lavet om til en stor boghandel. Ikke nok med det, har mange forlag bøger der bliver udgivet denne dag og det vil derfor være en slags udgivelsesreception. Det lyder super spændende!
Følgende forlag er til stede: Asger Schnacks Forlag, Det københavnske forlag Cris & Guldmann, Forlaget Ekbátana, Escho, Forlaget Korridor, OVO press, Roulette Russe, Forlaget Sidste Århundrede og Forlaget Virkelig.
Der er fri entré.

Rikke K

Relaterede indlæg

Program

Program

Svar