Vildskud

Vildskud

Julie Hastrups nyeste skud på stammen er bog nr. 8 i Rebekka Holm serien.
Det er en serie jeg desværre aldrig har taget hul på, men efter at have læst denne, er jeg meget opsat på at få læst de foregående 7 bøger, for at få hele hovedpersonens personlige historie med, samt få meget mere forhåbentlig god krimi.
Bogen tager udgangspunkt i Julie Hastrups egne følelser og tanker, efter hendes søn blev slået ned på gaden tæt ved Nørreport station for nogle år siden.
Direkte efter hændelsen var hendes første indskydelse at få hævn. Hun kom dog hurtigt til besindelse, men tankerne om hævn og sorg blev ved med at kredse i hendes sind i tiden efter, og hun tænkte, at hvis hun kunne have disse tanker, ville hvem som helst kunne have dem, og hermed var vejen til en ny krimi banet.
Den starter ikke som en krimi normalt gør, der er nemlig intet mord eller nogen forsvinden. Tværtimod er vi på ferien med en familie i Italien – en ferie som dog ender i en katastrofe.
Denne episode sammen med en masse andre forfærdelige episoder som man kommer til at kende til, som historien skrider frem, bliver en del af omdrejningspunktet for krimien. Her bliver en fælles sorggruppe i hjertet af Kbh en central medspiller til den videre handling og nu begynder fortællingen og krimitrækkene at tage til. I sorggruppen mødes 3 personer med deres coach Nikolaj et par gange om ugen og får vendt de svære følelser og snakket hændelserne igennem, som de alle hver især har været udsat for i løbet af deres liv. En dag dukker en ny pige op, Mille, som også bærer på en stor sorg, men som bærer på en måske endnu større hævntørst.
Lidt efter lidt får hævntørsten spredt sig i gruppen. Det meste bliver dog ved snakken og fantasien, men navnlig en person kan ikke slippe tanken.
Samtidig sker der for vores hovedperson Rebekka Holm en del på hjemmefronten og hun kommer også i kontakt med en gammel kammerat fra sine yngre dage. Meddelelser og breve med døstrusler og mærkelige telefonopkald til sønnen vækker mistanke hos kammeraten, og han beder Rebekka om råd og hendes professionelle indblik.

Krimien er på ca 400 sider. Normalt vil man kunne fortælle en krimi på 300 sider, men de ekstra 100 sider gør at man kommer dybt ned i personerne, deres tanker og følelser samt personligheder og liv. Selvom der bliver introduceret en del personer, og det gør krimien mere realistisk og dyb, har jeg til tider betænkeligheder ved det, og får følelsen af at nu skal jeg holde tungen lige i munden for at følge med i alle handlingsforløb, da det i nogle tilfælde kan være svært at navigere rundt i navne og karakterer. Det er dog slet ikke tilfældet her. Det hele er så gennemarbejdet at man er med både i handlingen og i de forskellige karakteres handlen, gøren, laden og tanker hele tiden og der var ikke en gang hvor jeg måtte bladre tilbage for lige at læse noget igen, som jeg havde glemt eller ikke forstod.
Tirsdag den 26. maj holdt Politikens Forlag et event for bogen, og her med forfatteren selv, som fortæller om hvordan bogen er blevet til, samt hendes vinkler ind i den. Julie Hastrup fortæller her at hun ikke har haft svært ved at skrive om personerne, og når hun bliver spurgt hvilken person hun bedst kan lide at skrive om, nævner hun næsten alle navnene. Ingen personer er hule og man føler med alle og er ikke et sekund i tvivl om hvordan de er og hvilket miljø de kommer fra.

Titlen Vildskud kom også rimelig hurtigt til Julie Hastrup. Der går noget tid før man, som læser, finder en sammenhæng fra titel til handling, men når det sker, giver det hele mening.

Hvis du har serien til gode, kan du sagtens læse denne krimi separat fra de andre. Julie Hastrup skriver så kontrolleret og præcist, at man sagtens kan følge hovedpersoner og bipersoners liv selvom man ikke kender forhistorierne. Hun er god til at fortælle gamle handlinger og forløb kort som genopfriskning, hvilket jeg tænker at også læsere af serien har et behov for i en given grad. Julie Hastrup fortæller ofte fra personernes side af sagen, så man ved hvordan alle historierne hænger sammen, og hvordan samt hvorfor personerne er lige præcis der i deres liv, hvor de er.

Der er mange følelser i bogen og man bliver med det samme grebet af stemningerne, her både sorgen, som er meget gennemtrængende, men også hævnmotiverne og personernes videre liv kan man meget let sætte sig ind i. Nogle gange glemte man helt at man sad med en krimi, men kunne alligevel ikke lægge den fra sig, da der så var personlige historier på spil, som så igen blev afløst af krimien. Meget fin balance over hele linjen. Kapitlerne var korte og overskuelige og det er sådan en bog man tager et ekstra kapitel af hele tiden.

Julie Hastrup vil gerne skrive krimier som rør os, skaber debat og underholder – og det synes jeg virkelig hun har gjort med denne lille genistreg, forklædt som krimi.

Forfatter: Julie Hastrup
Forlag: Politikens Forlag
Antal sider: 413

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Related Post

Svar