Vilde dyr

Vilde dyr

Joan og sønnen Lincoln går ofte i zoologisk have om eftermiddagen for at lege og se på dyr. De kender haven ud og ind, og dette skal snart vise sig at blive en stor fordel.

En dag er Joan og Lincoln på vej ud af parken en anelse senere end de plejer, da de hører skud og må flygte tilbage i parken. De aner ikke hvad der er ved at ske, men bliver så forskrækket at de finder et skjulested, som de håber på vil holde dem i sikkerhed ind til de får fundet ud af hvad der er på spil. Balladen i haven tager til, og flere skud lyder samtidig med at der opstår lidt tumult, og Joan bliver enig med sig selv om, at hende og sønnen må blive i skjul ind til de er sikre på at der er fri bane og har fundet ud af hvad der er sket.

Romanen udvikler sig stille og roligt til at blive en mors kamp for sit barns og sit eget liv. Den kommer hurtigt i gang, og man bliver introduceret til Joan, sønnen Lincoln og faderen Poul, som dog er udenfor zoologisk have, og igennem medier hører brøkdele af hvad der sker, samtidig med at han via Joans telefon får beskeder om hvordan hun og sønnen har det.

”I er ikke taget i zoo i dag, vel? Skriv ASAP”

Der er mange momenter med spænding og forvirring. Hvem skyder i en zoologisk have og hvorfor? Interessante valg dukker hele tiden op og Joan skal hele tiden opveje det ene imod det andet. Hvilke valg tager man for at prøve at redde sit eget liv, og hvad hvis din søns liv også er på spil. Skal de blive i skjul, skal de gå ud og se hvad der sker eller er sket, hvornår er faren drevet over, og hvem skaber denne tumult i en zoologisk have en sen eftermiddag? Skal man tage kontakt til omverdenen, skrive til nogle, eller prøve at finde andre der måske er i samme situation, eller blive siddende i skjul og håbe det snart er overstået?

En spændingsroman som sætter spørgsmålstegn ved hvem der er “de vilde dyr”, i hvilken kontekst man føler sig tryk, og hvor hurtigt at noget trygt og genkendeligt kan blive ens fængsel. Flugten for de to bliver heller ikke nemmere af at vide at der er flere mennesker, der er fanget sammen med dem i den zoologiske have, men også at de ikke ved hvem de frygter og hvorfor.

Romanen er et paradoks i valg, tillid og titlen vilde dyr, spiller også på tvetydigheden i både de vilde dyr i zoologisk have, men også med mennesket som det vilde utæmmede dyr.

“Gerningsmanden dukker op og skyder  vildt omkring sig, og folk falder om, døde eller sårede, eller også lader de som om, og alting er et inferno, men efter få minutter er der overstået, og så kommer politiet, og enten dræber de gerningsmanden, eller også skyder han sig selv. Et frygteligt mønster. Men trods alt et mønster….. Hun savner mønstret.

De etiske dilemmaer er hele tiden at spore i bogen, og da moderen gør et interessant fund i en skraldespand, må hun opmåle sin egen og sin søns tryghed op mod nogle værdier hun bliver nødt til at finde langt inde i hende selv.

En roman om en mor der for alt i verden vil beskytte sit barn.

Originaltitel: Fierce Kingdom

Antal sider:261

Forlag: Hr. Ferdinand

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Relaterede indlæg

Jeg var betjenten

Jeg var betjenten

Rødvin og memoirer

Rødvin og memoirer

Svar