Som folkeskolelærer er jeg altid på udkig efter nye måder at læse gamle klassikere på. På min vej gennem Londons gader fandt jeg en skøn og morsom lille bog, som jeg simpelten er nødt til at dele!

Bogen er skrevet af to studerende fra University of Chicago, og er en såkaldt genfortælling af de største værker – gennem Twitter. Værkerne, som bl.a. tæller Romeo og Julie, Moby Dick, Iliaden, Robinson Crusoe og 55 andre gode gamle klassikere, bliver alle fortalt gennem 15-30 tweets pr. bog, og fylder sjældent mere end to sider.

Nu spørger du sikkert: Hvorfor i alverden skulle jeg dog læse det?!
Godt spørgsmål. Jeg er selv enorm fan af intertekstualitet, og nye versioner af gamle værker, men selv hvis man ikke normalt er til den slags, er “Twitterature” alligevel pengene værd. Historierne bliver fortalt med enorm (til tider plat) humor, men alligevel respekt, og man kan mærke, at de to forfattere virkelig kender litteraturen.

Jeg kommer her med et par eksempler:

• The Aenid: “Got a gift of a huge wooden horse today, here in Troy. Just appeared outside the city gate. BTW: War going poorly.”
• Frankenstein: “It’s alive! I’d better beat it over the head repeatedly with a fire extinguisher.”
• Paradise Lost: “OH MY GOD I’M IN HELL”
• The Iliad: “WHY DOES NOBODY UNDERSTAND ME????? Only Patroclus, my … cousin, understands me.”
• Oedipus: PARTY IN THEBES!!! Nobody cares I killed that old dude, plus this woman is all over me. Total MILF.

Bagerst i bogen er der en lille ordbog med forklaringer på forkortelser og slang. F.eks.:

• “Peace, bitches: Farewell, my gentle companions.”
• “Nads: A man’s testicles. There is nothing funny about these.”

Jeg ville ønske, jeg havde købt flere eksemplarer, for jeg tror, at dette er den oplagte værtindegave til den lidt nørdede læser (og lad os bare se i øjnene, at dem kender jeg temmelig mange af).