“Syng, levende og døde, syng” er en anmelderrost roman, som har modtaget diverse priser; bl.a. “årets roman 2017” af Time Magazine. Derfor er det vel ingen overraskelse, at mine forventninger var meget høje – og de blev desværre ikke helt indfriet. Bogen fangede mig aldrig rigtig og jeg havde svært ved at komme igennem den.

Forfatter: Jesmyn Ward
Originaltitel:
Første sætning: “Jeg håber jeg ved hvad døden er.”
Forlag: Hr. Ferdinand
Sider: 304

Jojo bor i Mississippi med sin lillesøster og bedsteforældre. Mississippi er en af de stater i USA, der har størst problemer med fattigdom og racisme – og det er også de to største temaer i denne bog.
13 årige Jojo lever nemlig et hårdt liv med fattigdom, en mor der har et misbrug og en mormor der er syg af kræft. Jojos far er i fængsel, men bliver løsladt i løbet af den første halvdel af bogen.
Jojos mor, Leonie, beslutter sig for at tage begge børn med på en tur tværs over staten for at hente faren i fængslet.

Romanen tager nogle tunge temaer op, som race og stofmisbrug. Bogen er meget dyster og det er noget der normalt fanger mig, men ikke denne gang…
Forfatteren Jesmyn Ward skriver godt og jeg er langt fra skræmt væk fra at læse noget af hende igen. Hun er virkelig god til at sætte en stemning.

Jeg giver bogen 3 skrivepenne, da den aldrig rigtig fangede mig. Måske var mine forventninger for høje – hvem ved?