Forfatter: Nick Brooks
Udgivelsesdato: 18. april 2023
Første sætning: Breaking news: Afholdt rektor dræbt, blev kun 43 år.
Så er der godt nyt til alle, der elsker en god YA-krimi i bedste Karen McManus og Holly Jackson stil.
For J.B er drengeskolen Promise prep som et bur, man er fanget i hver dag. Eleverne skal gå på en blå streg på gangene, og de må ikke tale sammen. Det eneste lyspunkt i hans liv er, da han endelig finder kærligheden hos Keyana. Trey er en af stjernerne på basketholdet, og han har set frem til aftenens vigtige kamp, hvor han forhåbentlig skal sikre sig et stipendie til college. Ramon sælger hjemmelavede pupusas (fladbrød) til eleverne og drømmer om at starte sin egen restaurant og dermed undslippe sin fætter Cesar og hans bande Dioses del humo.
Fælles for drengene er, at de alle tre er minoriteter, og de alle er elever på drengeskolen Promise Prep, som styres hårdt og kontant af rektor Moore. Da Moore findes dræbt på sit kontor, falder mistanken på de tre drenge, som alle havde både motiv og mulighed for at slå Moore ihjel. Da drengene kommer fra fattige kvarterer, hvor banderne styrer og politiet hellere anholder en for meget end en for lidt, bliver det en svær kamp at få overbevist de hvide magthavere på skolen om, at de er uskyldige.
Promise boys er delt i fem dele. De tre drenge har hver deres kapitel, som igen er delt i mindre afsnit: “I dag”, “Dagen inden mordet” og “Dagen for mordet”, og herefter følger to kapitler, hvor alle drengene optræder. I hver del hører man udsagn fra forskellige elever og lærere på skolen, der hver især giver deres mening om både rektor og de mistænkte til kende. Bogens gennemgående synsvinkel skifter mellem de tre drenge, og på den måde bliver læseren klogere på drengenes baggrund, drømme og motiver for egentlig bare at stå op om morgenen.
Promise boys er super spændende og jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. Forfatteren har helt sikkert været inspireret af flere nyere amerikanske YA-romaner, som “En af os lyver” og “Tha hate you give”, men mordmysterier og High School settings kan altså bare noget. Derudover har vi de klassiske fortællinger om den lille mand mod den store, om racisme og hvide privilegier, om magt og magtmisbrug og det gode mod det onde.
Min eneste anke er, at sproget ikke er autentisk. Oversætteren har – efter min mening – ikke gjort sig umage med at oversætte slang og ungdomsvendinger, eksempelvis med ord som “hjemmedrengen” og “luske rundt”. Det er ærgerligt, for karaktererne i romanen kommer til at tale med voksnes stemmer, og det tager lidt af energien ud af bogen.
