Her kommer et mere personligt indlæg.

Det skal ikke handle så meget om det at læse bøger. I stedet vil jeg fokusere på drømmen om at skrive en bog. Hvis du også går med en forfatter i maven – som måske er ved at æde dig op indefra – kan du jo kigge med over skulderen.

For et par uger siden deltog jeg i Bogforum 2017. Det var ikke mit første besøg, og lige som sidst, var det en inspirationskilde. Det inspirerede mig både til mit virke som folkeskolelærer og bogblogger. Det gik dog også ind og pillede ved den lillepigedrøm, som jeg har rodet med, siden jeg selv gik i folkeskole: Drømmen om endelig at færdiggøre et projekt og udgive en bog.

Ved Bogforum havde jeg  mellem de forskellige forfatteroplæg og -interviews også flere besøg ved Skriveværkstedets stand. De havde nogle små, korte oplæg om det at skulle skrive sin første bog. Hvert oplæg varede 10-15 minutter, og man gik derfra med en “det-her-kan-jeg-måske-godt”-følelse i maven.

Efter Bogforum så jeg et facebookopslag af Katja Berger. Hun afholder kurser hos Skriveværkstedet, og er desuden kvinden bag bl.a. den anmelderroste fantasyserie “Sjælehenteren”. Hun manglede deltagere til et skrivekursus med fokus på fantasygenren. Jeg nåede ikke at overveje beslutningen ret længe. I løbet af meget få minutter havde jeg talt med Katja og tilmeldt mig kurset.

I lørdags var jeg så inde hos Skriveværkstedet i Brolæggerstræde. Vi var et noget mindre hold end sædvanligt, hvilket jeg klart så som et plus. Vi var tre tilmeldte, og det passede mig rigtig godt, at jeg ikke skulle dele mine usikkerheder med flere end højst nødvendigt. Stemningen var hyggelig, og der var plads til både seriøse samtaler, oplæg og løs hyggesnak. Jeg meldte mig til ret sent, og mente ikke selv at noget af det jeg allerede havde skrevet var redaktørværdigt, så jeg tog derfor ikke imod Katja Bergers tilbud om at få læst og kommenteret fem siders manuskript i forbindelse med kurset. Set i bakspejlet, var det måske et dårligt valg fra min side. Jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvor brugbar den del af kurset er.
Selve det faglige indhold var en blandet oplevelse. Som uddannet dansklærer havde jeg svært ved at bruge elementerne om berettermodellen, dialogudvikling og genretræk til ret meget, da det er noget jeg selv underviser i. Fred være med det. Vi har alle forskellige udgangspunkter.
Til gengæld var jeg utroligt glad for muligheden for at tale med andre, der er i samme båd som mig selv. Det var rart at vide, at de følelser jeg sidder med omkring skriveriet ikke er mine alene. At min egen selvkritik (måske) i virkeligheden hæmmer mig i min udvikling. Især når vi talte om mere specifikke detaljer fra hver enkelt deltagers skriveprojekter, opdagede jeg, at de havde lige så store huller i deres fortælling som mig, og at vi i virkeligheden kunne bruge sparringen med hinanden, og med Katja, til at fylde et par af de huller ud.
Katja Berger sidder med en insiderviden, der både virkede på mig som et wake-up-call og en beroligende pille. Det beroligede mig især at høre, hvor mange gange flere af de etablerede forfattere indsender deres manuskripter, og får dem lige i hovedet igen med rettelser i, hvad der må føles som, et evigt ping pong spil med forlaget, inden de ender som færdige bøger på boghandlernes hylder.
Så mit manuskript skal ikke være perfekt? NEJ! Det skal bare være godt.

Et af de råd, der ramte renest hos mig var: Sig det højt og tag det alvorligt! Hvis du ikke selv tager dit skriveri seriøst, hvordan skal andre så kunne det?
Det gik langsomt op for mig, at det eneste, der stod i vejen for min skrivedrøm, var mig. Jeg var ramt af fejlfinderi fra min egen side. Mine roller som dansklærer og bogblogger gjorde, at jeg tydeligt kunne se, når det jeg skrev ikke var perfekt. Jeg stoler overhovedet ikke på mine egne evner, og har derfor heller ikke fortalt ret mange om min passion for at skrive.
Så jeg har bestemt mig for at træde til side og give plads til en ny side af mig selv. Det er slut med at være overkritisk. Jeg skal sætte mig realistiske mål, og jeg skal tage mit skriveri seriøst. Jeg skal fortælle andre, hvad jeg laver, og jeg skal stå ved det. Vi sætter lige et fælles kryds i den sidste kasse: Jeg har lige delt min drøm med dig. Ingen vej tilbage. Ønsk mig held og lykke.

Hvis du er nysgerrig på Skriveværkstedet, kan du jo selv tage et kig på deres kurser. Jeg vil sandsynligvis være at finde ved deres næste fantasy skrivecafe d. 11/12-2017.

https://skrivevaerkstedet.dk/webshop/kurser/