I mine bogabstinenser efter “Ravnenes Hvisken” begyndte jeg at lede efter noget, der smagte lidt af nordisk mytologi. Jeg havde netop genoplevet en verden, som jeg ikke havde befundet mig i siden den sidste “Erik Menneskesøn”. En verden med granskove, dybe skovsøer og stille bjergtoppe. En verden med mystik, magi, kærlighed og mytologi, hvor man næsten ikke tør at trække vejret af frygt for at forstyrre noget i historien.

“Odinsbarn” har klart overgået mine forventninger. Jeg er allerede gået i krig med “Råddenskab”, som er næste skud på stammen, og kan roligt sige, at jeg stadig er helt opslugt af historien.

I “Odinsbarn” møder vi Hirka. Hun bor i en lille landsby i riget Ymslanda. Hirkas far fandt hende i sneen da hun var spæd. Alle beboere i Ymslanda har haler, og da han opdager at det lille barn han står med i hænderne ikke har en sådan, bliver han tvunget til at træffe en beslutning. Skal han slå barnet ihjel, eller skjule hendes mangel resten af hendes liv. Folk født uden haler hører ikke til i Ymslanda. De såkaldte odinsbørn – også kaldet råddenskab, bliver anset som de rene pestspredere, og er en trussel mod hele verdens sikkerhed.
Han beslutter sig for at skamfere barnet, så det ser ud som om hendes hale er bidt af af en ulv. Her starter historien om Hirka Haleløs, der vokser op som datter til bygdens heler. Da hun når sit femtende år skal hun som alle andre gennem et ritual, som skal teste hendes “Evne”, men da Hirka ikke er som alle andre, risikerer hun at udfaldet vil koste hende livet.

Historien fortælles også fra Hirkas barndomsven Rime An-Elderins side. Rime er fra en af landets fineste adelige familier, og står gennem sin arv forrest i køen til et af de eftertragtede sæder i Rådet. Men Rime ønsker ikke den slags magt, og vælger en anden vej gennem livet.

Den sidste fortæller er det magtsyge nyvalgte rådsmedlem Urd Vanfarinn, der i magtens centrum lægger planer, som vil få stor betydning for både Hirkas og Rimes fremtid.

Som altid, når jeg starter en ny fantasybog, skal jeg lige finde mig til rette i den pågældende verden. Og her fik jeg virkelig min sag for. Ofte står jeg af, hvis fantasyuniverset kræver for meget for at forstå handlingen, men måden hvorpå man bliver ført rundt i Hirkas verden er en perfekt balancegang mellem mystik, information og spænding til at man både kan følge med, og lade sig føre af sted af Hirka, Rime og Urd. Fortællingen holdt spændingen og pirrede min nysgerrighed hele vejen fra start til slut. Historien slutter med en cliffhanger af dimensioner, så jeg var simpelthen nødt til at læse videre, inden jeg skrev min anmeldelse.
Jeg er svært begejstret for Siri Pettersens spændende fantasyfortælling, og glæder mig over de svirrende rygter om en filmatisering. I den forbindelse vil jeg lige slå et slag for at følge Siri Petterson på facebook og andre sociale medier. Hun lever i en fantastisk nørdet verden med humor og spændende nyheder om serien. Det er herfra, jeg har rygterne om filmatiseringen.

Forfatter: Siri Pettersen
Sider: 576
Læst på dansk
Originalsprog: Norsk
Forfatterens har selv tilegnet bogen til:

“… Og til dig. Du, som altid læste bøger, ingen havde hørt om.
Du, den sære bagerst i klassen.
Du, som voksede op i en mørk kælder, hvor skæbnen blev afgjort med terningkast.
Du, som stadig klæder dig ud.
Du, som aldrig rigtig passede ind, og som ofte følte, at du var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det her er din bog”