“Lad os håbe på det bedste” er en roman skrevet af Carolina Setterwall. Torsdag d. 31/1 skal jeg møde hende på Roskilde Bibliotek og høre hende fortælle om bogen. Se eventet her.
Jeg glæder mig – for lad mig sige det med det samme: Jeg elsker denne her bog.

Det skulle have været endnu en helt almindelig dag fyldt med hverdagsrod, bleer, arbejde osv. Bortset fra at Carolina finder sin mand død i sengen. Han er sovet ind i løbet af natten i en alder af 34. Han har ikke været syg, ingen har set det komme. Men han er død. Og han har efterladt Carolina med deres lille søn Ivan.
I “Lad os håbe på det bedste” følger man to historier. Den ene historie er fra det øjeblik Carolina møder sin kommende mand og den anden historie er fra det øjeblik hun finder ham død. Historierne står i kontrast til hinanden og hænger alligevel sammen.

Noget af det jeg holder allermest af ved denne bog er, hvor ærlig den er! Selv når Carolina tænker tilbage på starten af deres forhold, er det ikke rosenrødt. Det er hudløst ærligt og ikke altid lige let. Faktisk gør det virkelig ondt at læse, hvor kompliceret forholdet har været fra tid til anden. Jeg ønskede hele vejen igennem, at de bare kunne være lykkelige indtil han døde. Jeg ønskede også at de havde sagt oprigtigt godnat aftenen før han døde, havde holdt om hinanden hele natten og sagt ‘jeg elsker dig’ som de sidste ord… Men sådan er virkeligheden ikke altid – og sådan er denne bog heller ikke.

Foråret præges af mange svære snakke. Så svære at vi ikke orker at have dem særlig tit. Et par gange i løbet af ugen prøver vi at finde tid og energi til at sætte os ned og gøre hinanden vrede, skuffede eller kede af det. Jeg er skuffet over dig, fordi du ikke tør tro på os. Jeg er vred på mig selv, over at tiden er gået, og at det altid har været sådan her mellem os. Jeg er træt af altid at skulle tvinge forandringer igennem (…) Du er til gengæld ked af, at jeg hele tiden presser dig, aldrig lader dig få fred, aldrig er tilfreds, aldrig bare kan lade tingene være, som de er.

Bogen er skrevet som én lang fortælling til Carolinas mand. Det er specielt, for det er ikke ofte man læser bøger skrevet i jeg-form. Det fungerer virkelig godt i denne bog og jeg vil endda vove at påstå at jeg-formen gør at bogen efterlader et endnu større indtryk hos sin læser.

Jeg kan kun anbefale denne bog – men forbered dig på at den gør ondt helt inde i hjertet.

Jeg glemmer aldrig denne bog.
Jeg giver derfor “Lad os håbe på det bedste” 5 ud af 6 skrivepenne.

Titel: Lad os håbe på det bedste
Forfatter: Carolina Setterwall
Sider: 359
Forlag: Hr. Ferdinand
Første sætning: “Jeg sidder på sofaen og ammer, da mailen kommer.”