Kludedukken

Kludedukken

“Det var det, han ikke fortalte mig: ét lig – seks ofre”.

Wolf bliver lørdag kl. 03:50 vækket af hans mobiltelefon der ringer, og får straks besked på at møde op på en adresse, da der er fundet et lig.

Liget bliver hurtigt identificeret som 6 forskellige lig, bundet sammen af tråde, så det ligner et lig, og hængt op i et vindue med ansigtet og fingeren pegende mod Wolfs egen lejlighed. Da Wolfs’ ekskone, journalisten Andrea, dukker op, ikke bare for at snuse rundt, men også med en dødsliste over 6 andre personer med Wolf som den nederste samt tidspunkter og datoer på de nykomne drab, får politiet travlt.

Denne krimi var jeg rigtig glad for at læse, ind til de sidste 100 sider. Den foregår i et godt tempo, med gode personer, som er viklet ind i hinanden på den helt rigtige måde, med ekskoner, nye kvinder, misundelse og drama, og sideløbende med det, skal en drabsmand fanges. Plottet er perfekt og gyseligt på samme tid. Bogens omslag sætter også stemningen fra start, og selv hvis ens fantasi havde svært ved at danne sig billeder af liget, er man meget lidt i tvivl om ligets stand da de finder de 6 dele syet sammen, da omslaget ligner hud, syet sammen med grimme store sorte sting af noget halvtykt tråd.

Jeg må dog desværre også sande, at der er lige lovligt mange personer med i bogen. Egentlig er der en god blanding af politi og personer som ikke har noget med efterforskningen at gøre som sådan, men bogen flyder en smule over af politifolk og navne. Faktisk så meget, at jeg på et tidspunkt overvejede at tage noter, imens jeg læste, men bøger for mig er afslapning, ikke arbejde, så vil gerne kunne læse en bog og forstå den, uden at skulle skrive stikord til.

Det jeg rigtig godt kan lide ved bogen er det totalt makabre setup, med 6 allerede døde personer, og hvordan man finder ud af, at disse 6 personer er omdrejningspunktet for en særlig begivenhed, samt dødslisten med de 6 næste lig. Bogen er også stillet spændende op, da hvert kapitel starter med en ugedag, dato samt klokkeslæt, så man hele tiden bliver holdt fast på, hvor længe der er til at et nyt menneske måske skal lade livet, og politiets konstante jagt på gerningsmanden, samt opgaven med at passe på dødslisteofrene. Den byder på skræmmende drabsmetoder, stikkere og forfærdelige (på den spændende måde) nedtællinger.

De sidste 100 sider, er dog desværre en smule svære at forstå. Eller det vil sige, man forstår godt hovedessensen, hvem der er drabsmanden og hvad der sker med vores hovedperson privat, men på et eller andet tidspunkt, og svært at sige hvornår, går jeg glip af en eller anden form for ret vigtig handling, i forhold til at vide hvem drabsmanden er, og hvordan vores hovedperson finder ud af det. Det er som om at man på meget lidt linjer og med meget lidt forklaring pludselig ved hvem man skal lede efter, og det var lidt ærgerligt og tabte mig lidt til sidst.

Jeg vælger dog alligevel at give bogen

 

da plottet er genialt og i det store hele ret fint gennemført.

 

Forfatter: Daniel Cole

Original titel: Ragdoll

Antal sider: 395

Forlag: Politikens forlag

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Relaterede indlæg

Jorden kalder Chloe

Jorden kalder Chloe

Tempel

Tempel

Svar