Forfatter: Stephen King

Udgivelsesdato: 15-09-2022

Første sætninger: “Jeg kan helt sikkert fortælle historien. Der er bare helt sikkert ikke nogen, der vil tro på den”

Vi har alle haft et ”første møde” med Stephen King. Om det var Carrie, Misery, IT eller filmatiseringen af ”Den grønne mil” – så er vi alle sammen stødt på mesteren af gys og fængslende fortællinger på et tidspunkt.

En af mine yndlingsromaner af Stephen King er den mindre kendte ”Dragens øjne”. Jeg kan tydeligt huske, at min far havde den med på sommerferie i Italien, og jeg fik lov til at låne den. Jeg blev straks suget ind i eventyret om Peter i Nålen, troldmanden Flagg, dukkehuset og servietterne. Et fantastisk eventyr, som jeg sidenhen har læst for mine egne børn.

Nu er Stephen King aktuel igen, denne gang med romanen ”Et eventyr”. Da jeg så titlen, tænkte jeg med det samme på ”Dragens øjne” og håbede, at denne nye roman ville indeholde de samme eventyrlige elementer – samt den samme ondskab og kamp for det gode, som jeg blev så optaget af dengang. Og jeg er ikke blevet skuffet.

Charlie er 17 år, da han uventet bliver venner med den gnavne gamle eneboer, som alle børnene i byen er bange for. Eneboeren – Mr. Bowditch – fortæller Charlie om en anden verden, som Charlie skal rejse til for at redde… ja, for at redde en hund, en verden og måske sig selv? I denne verden hersker den forfærdelige Flugtdræber, som er i gang med at udrydde alle de stakkels beboere i verdenen. Nu er det op til Charlie og hunden Radar (opkaldt efter Radar fra MASH) at tage kampen op mod det onde.

Stephen King er som altid fantastisk til at beskrive stemninger og følelser, og hans persongalleri rummer endnu en gang de mest kærlige og afskyelige og nøje beskrevne skikkelser, som vi er blevet så vant til i hans historier. Blandt andet møder vi den menneskeædende kæmpe, Hana, som beskrives sådan her:

“Ansigtet var et virvar af knuder og store betændte bylder. En revne med røde rande løb lodret ned gennem panden. Det ene øje var lukket og det andet til gengæld opspilet. Overlæben fortsatte op til den knortede næse og afslørede tænder, som var blevet filet spidse. Værst af det hele var tronen omgivet af en halvcirkel af knogler, der så godt som helt sikkert stammede fra mennesker”

Et eventyr rummer flere forskellige referencer til de eventyr, vi har læst som små. Blandt andet møder vi både Rumleskaft og en lille havfrue undervejs. Forskellen er bare, at Stephen Kings eventyr ikke er som de eventyr, vi plejer at læse.

“I bassinet lå resterne af en havfrue (…) Nu var hun død, der stak et jernskaft ud fra det sted, hvor hendes fiskehale gik over i en menneskelig krop, og en slange af grå tarme bugtede sig ud fra hullet”

Fortælletempoet er så tilpas langsomt, at læseren får tid til at skabe billeder imens der læses, men kapitlerne er korte og afsluttes ofte med en cliffhanger, så læserens opmærksomhed konstant holdes fanget. Hvert kapitel indledes i øvrigt med få stikord til, hvad vi skal møde i det kommende afsnit.

Jeg er virkelig begejstret for romanen, der til fulde lever op til både de forventninger og forhåbninger jeg havde til bogen. Især er forholdet mellem Charlie og hunden Radar enormt rørende, og jeg skal ikke sige mig fri for at have fældet en enkelt lille tåre undervejs.