Vi håber I glæder jer lige så meget som vi gør. På denne side vil der løbende komme afsløringer omkring eventet.
11/2 -17:
Den sidste forfatter vi vil afsløre er Jacob Weinreich. Jacob Weinreich skriver under navnene A. J. Kazinski og Anna Ekberg. Vi er virkelig glade for at Jacob har takket ja til at deltage i vores event! Han vil endda læse højt af den kommende Anna Ekberg bog, der udkommer den 2. maj!
Vi kan også offentliggøre programmet:
29/1 -17:
21/1 -17:
Vi har en spændende afsløring i dag! Vi har indledt et samarbejde med KBH Læser. Det betyder at vi ikke længere holder eventet på Klaptræet, men på Københavns Hovedbibliotek, der holder åbent for os. Derudover betyder det at vores bloggerevent sluttes af med en spændende paneldebat. Se KBH læsers beskrivelse her:
Kære alle
Københavns Litteraturfestival Kbh Læser løber af stablen 24. februar-5.marts med temaet VÆKST. Under festivalen vil vi gerne lave et arrangement kun for bloggere fordi:
1) I, bloggere er en vigtigt del af hele litteraturverdenen. I skaber konstant nye måde at diskutere og anmelde litteratur, og som har erobret et rum til jeres begejstring, læseoplevelser og, for nogles vedkommende, genrenørderi.
2) vi vil gerne undersøge, hvordan I og landets litteraturfestivaler bedre kan bruge hinanden og lære af hinanden.
Vi vil derfor invitere til en diskussion om forholdet mellem bloggere og litteraturfestivaler i Danmark. For hvad kan bloggere få ud af litteraturfestivaler, og hvad kan en litteraturfestival bruge bloggere til? Hvordan står det til med det forhold nu, og hvad bør ændres? Der er naturligvis forskel på bloggere, ligesom der også er forskel på litteraturfestivaler, og hensigten med denne diskussion er ikke at skære alle over en kam, eller finde en bestemt formel der garanterer succes for alle parter altid. Vi satser i stedet på at udveksle synspunkter og lære af hinanden. Vi vil til dette invitere en række af landets litteraturfestivaler.
Arrangementet kommer til at bestå af en debatdel, hvor et panel vil diskutere ovenstående spørgsmål, forhåbentlig med indspark fra publikum. Vi håber at I har lyst til at blive efter debatten også og hygge med hinanden.
Det betyder nu også at vores event nu har fokus på: “Krimigenren og bloggeres muligheder for samarbejde.”
15/1 -17:
Igen i dag har vi en afsløring til jer! Vi er så heldige at forlaget “Drømmefangeren” kommer og fortæller om bl.a. samarbejde mellem blogger og forlag. Bag “Drømmefangeren” står to kvinder – Rikke Ella Andrup og Pernille Vørs. Rikke Ella Andrup kender I måske som bogbloggeren bag AndrupsBookshelf og Pernille Vørs har skrevet de erotiske romaner i Dominic trilogien. Senest har hun udgivet “Advokatens Drømmefanger”. Vi glæder os rigtig meget til at se dem!
Billede lånt fra ForlagetDrømmefangeren
14/1 -17:
Igen i dag er det tid til at afsløre en oplægsholder – denne gang en forfatter. Vi glæder os meget til at byde Thomas Clemen velkommen til vores bogbloggerevent! Thomas Clemen skriver spændingsromaner og udkommer snart med en ny bog. På hans hjemmeside er det faktisk muligt at læse et sneak peak af den kommende bog, der er første bog i en ny serie!
13/1 -17:
I går afslørede vi Kathrine Pachniuk som første oplægsholder. Vi afslørede samtidig, at hun ikke ville holde sit oplæg alene…
Vi kan nu løfte sløret for hendes “makker”: Anika Eibe!
Anika er både forfatter og bogblogger. Hun er født i Odense og er vokset op i Danmark og Schweiz. I dag bor hun på Langeland.
Vi er så glade for at hun vil deltage i vores event!
Hvis du ikke allerede følger Anikas bogblog, kan du kigge på den her:
eibesbogblog
– eller du kan lære hende bedre at kende på hjemmesiden:
anikaeibe
12/1 -17:
Den første oplægsholder vi vil præsentere er Kathrine Pachniuk. I kender måske Kathrine fra hendes utroligt populære instagram profil Bibliotekat. Vi faldt for profilen med det samme pga. de opfindsomme, farverige billeder, hendes dejlige kjoler og en bogreol der kan gøre de fleste misundelige.
Kathrine er ikke alene om at holde oplægget – i morgen offentliggør vi, hvem hun skal holde det sammen med. Glæd jer 🙂
I kan bl.a. finde Kathrine på:
www.bibliotekattensboeger.com
www.themissinformationblog.com
Instagram: Bibliotekat