“Dansk Fantasy for voksne, når det er bedst”

Mere præcist kan det efter min mening ikke siges.
Tobias Stenbæk Bro har her skrevet én af de der bøger, hvor det ikke kun er selve handlingen der er i højsædet. Både fortællestil, karakterudvikling og ikke mindst stemningsopbygningen sidder med til højbords, og man får virkelig flot fantasy for pengene. Bogen er en utroligt velskrevet debutroman og man mærker en særlig kærlighed til genren. Måske kan denne bog bidrage til at give genren den plads i litteraturen, som den efter min mening fortjener.
Væddermændenes Nat er første bog i en planlagt serie af fem bøger. Anden bog i serien, Blodets Sti, udkom her i starten af efteråret, og kan på alle måder måle sig med Væddermændenes Nat.

Historien følger ridderen Alfriks tre sønner Stormfrik, Cedrik og Rodrik på henholdsvis 16, 17 og 18 år. De tre brødre er meget forskellige i både personlighed og fremtidsdrømme, men hvirvles alle tre ind i et mystisk magtspil. Det er især brødrenes indbyrdes forhold, som trækker læseren helt ind i bogens handling.

Når forlaget omtaler bogen på sociale medier, er det ofte under hashtagget #mensviventerpågameofthrones. Det kan jeg virkelig godt forstå, at de gør, men hvis man havde forventet A Game of Thrones, kan man risikere at blive skuffet.
Personligt er jeg glad for at Væddermændenes Nat adskiller sig fra Game of Thrones. Den gør det på alle de punkter, hvor George R. R. Martin efter min mening tabte bolden lidt.
I Væddermændenes Nat har vi at gøre med tre hovedpersoner, som man kan knytte sig til og lære at kende. Game of Thrones havde … jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange forskellige fortællere George R. R. Martin havde gang i, men det var så jeg flere gange mistede overblikket og måtte sidde med en side åben på mobilen med persongalleriet fra bogen. Sådan går det ikke i Væddermændenes Nat, hvor personerne er troværdige og komplekse, men dog til at finde rundt i.
Fortælletempoet i Væddermændendes Nat er lidt hurtigere, uden at falde i modsatte grøft og blive overfladisk “telling”. Det er jo smag og behag, men det tiltaler mig. Han giver sig god tid til at introducere sin verden, uden at gå på kompromis med handlingen. Hvis man er til intriger og magtkampe, så er man kommet til det rette sted.

Et punkt, som Tobias Stenbæk Bro tydeligvis har lagt mange kræfter i, er opbygningen af sin fantasyverden – komplet med religioner, skikke, historie, geografi, ja sågar træsorter og dyrearter.
Det er en uanet mænge af informationer, som forfatteren på snedigste måde fletter ind i sin historie uden at tabe sin læser. Man drages af stemningen og mystikken, indtil man pludselig har læst lidt over 300 sider, og ikke rigtig føler, at man har fået det, man kom efter – Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Der er jo heldigvis flere bøger på vej, og Blodets Sti samler på bedste vis op, hvor Væddermændenes Nat slap.

Men fantasy, det er jo sådan noget med magi og drager. Eller hvad?
Her har Tobias Stenbæk Bro taget en side ud af George R. R. Martins fantasy-stil, og i stedet valgt at lade det overnaturlige træde i baggrunden. Det er faktisk først i anden bog, at vi rigtigt introduceres for egentlige beviser for det overnaturlige. Det er overtro og gamle historier, og man tvivler langt hen ad vejen på om det overhovedet eksisterer i middelalderverdenen Agamore.

I første bog manglede jeg virkelig et kort. Jeg er simpelthen for dum til at klare mig uden. Jeg roder rundt i steder og afstande, fordi jeg egentlig ikke er sikker på, hvor de ligger i forhold til hinanden. Heldigvis er Blodets Sti opdateret med hele to af slagsen.

Original titel: Væddermændenes Nat
Serie: Et varsel om Storm
Forlag: Turbine
Udgivelsesår: 2018
Sidetal: 325