Forfatter: Ida Maria Forster

Udgivelsesdato: 23-05-2024

Første sætninger: Jeg er 19 og du er 20. Jeg er lige startet på universitetet og du er i Irak.

Om bogen 

Sofie er 19 og forelsket i sin ven Karl, som er på vej til Irak for at kæmpe med de danske tropper. Mens Karl er udsendt, kan han og Sofie ikke tale sammen, men de skriver flittigt mails til hinanden. Sofie skriver til Karl om livet som universitetsstuderende, fester og tømmermænd, mens Karl fortæller om livet i ørkenen, om bazookaer, kedsommelige dage og angreb, som kommer tættere og tættere på.  

Sofie kæmper med at forstå, at Karl kan fortælle så nøgternt og objektivt om et liv i krig, og hans oplevelser og tanker kommer til at fylde alt for hende i hendes trygge og sikre liv i Danmark. Da det værste sker, og Karl kommer hjem med sin ven i en kiste, bliver deres venskab og forelskelse udfordret. Kender de stadig hinanden eller har deres liv udviklet sig i så forskellige retninger, at deres venskab må ende, og de går hver til sit? 

Vejsidebomber og godnatsang 

Syrener og støv ramte mig lige i hjertet. For 20 år siden sendte jeg min kæreste i krig og vores forhold og kommunikation bestod i små 6 måneder kun af e-mails og en telefonsamtale i ny og næ. Sidenhen har han været i Afghanistan af flere omgange, og hver gang har det slået mig, hvor langt man kommer fra hinanden i en sådan situation, både fysisk men også mentalt. 

Ligesom Sofie bestod min hverdag af daglige gøremål som uddannelse, tøjvask, arbejde, lave mad og synge godnatsang – dagligdagens trivialiteter, mens min mands hverdag bestod af 40 graders varme i kampuniform, vejsidebomber og morterangreb, og selvom vi begge gjorde os umage for at anerkende og forstå hinandens liv væk fra hinanden – så var det svært. Hver aften – efter endt tjeneste for os begge – kiggede vi op på Karlsvognen og tænkte på hinanden. 

Ida Maria Forster lykkes i den grad med at få beskrevet den distance, der opstår imellem mennesker, når livet går i så forskellige retninger, hvor episoder, der synes ødelæggende og livsændrende for os i Danmark, kan blive normalt for en udsendt soldat. 

Et virkelig fint eksempel fra bogen er, da en soldat fra Karls kompagni bliver skudt i ryggen, og Sofie prøver at forstå, hvordan Karl kan tage det så afslappet, som han gør. 

“Du har det fint, bedre end fint. Du vidste hvem han var af udseende, ham der blev skudt i ryggen, men kendte ham ikke (…)
Folk jeg kender af udseende kunne være: Bodegafatter på Smeden. Hende der arbejder i Netto på Danmarksgade (…) Dem fra kaffekøen (…) 

På skift forestiller jeg mig dem skudt i ryggen.  
Jeg tror da nok, at jeg ville have det værre end fint.”

Den dårlige samvittighed -går begge veje 

Ida Maria Forster var for nylig i Go’aften live og fortælle om “Syrener og støv”, som er inspireret af hendes egne oplevelser, da hendes gymnasieven blev udsendt til Irak. Efter udsendelsen gled de fra hinanden, til dels fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulle rumme de svære oplevelser, han kom hjem med. 

Den dårlige samvittighed, som Ida Maria havde, bliver på fineste vis skildret igennem Sofie, som også kæmper med at forstå sin ven Karl, da han kommer hjem. Sofies liv har været et typisk ungdomsliv, fyldt med uddannelse, kæresterier, venskaber og alkohol, og hun har hverken menneskelig erfaring eller overskud til at rumme de oplevelser, Karl har brug for at dele og bearbejde, da han kommer hjem. Det går op for hende, at ønsket og håbet om, at alt kan være som før, er både naivt og urealistisk. 

”Jeg vil gerne have at du sender en ny mail til os alle sammen hvor du skriver at du har det bedre igen. At der ikke var noget i vejen alligevel. Jeg har lyst til, at der ikke skal være noget i vejen.” 

Men de udsendte soldater kommer også hjem med en dårlig samvittighed over at have efterladt deres kære herhjemme, og den side af jobbet, får – efter min erfaring – sjældent lov at fylde særlig meget. Det er derfor både befriende men også vigtigt, at Karl får lov at sætte ord på, hvorfor han har svært ved at lande i det almindelige liv i Danmark, og hvorfor han får lyst til at tage afsted igen. 

Tak for læseoplevelsen 

Jeg var meget begejstret for Ida Maria Forsters debutroman, som udover at være en god historie, også er enormt vigtigt. Der er mange flere som Sofie og Karl, end man forestiller sig, og deres historie er vigtig at huske på. 

Historien om Sofie og Karl er understøttet af en fremragende fortællestil der leger med både sprog og tegnsætning for at skabe stemning og tempo, og der er gjort brug af både humor og alvor. Min eneste anke er, at den til slut blev trukket en anelse for langt. Romanen henvender sig – efter min mening – i første omgang til folk i tyverne, men den kan sagtens læses af et ældre publikum også.