Forfatter: Ditte Wiese
Udgivelsesdato: 4. juni 2019
Første sætning: Et øjeblik tøvede jeg.
Igennem de seneste 10 år har vi – ifølge Børns Vilkår – set en tredobling i antallet af børn og unge, der lider af angst. Det er derfor helt på sin plads, at dette samfundsproblem også fylder i vor tids ungdomslitteratur.
Ditte Wiese sætter i romanen ”Og så drukner jeg” fokus på den angst, der fylder for mange af vores unge mennesker, og som er skabt af omverdenens og deres eget forventningspres og stræben efter perfektionisme.
”Og så drukner jeg” starter med en prolog, hvor vi bliver vidne til Josefines nær-dødsoplevelse, da hun er tæt på at drukne i havet nær familiens sommerhus. Angsten for igen at miste kontrollen sætter sig så dybt i Josefine, at hun fra det punkt skal have kontrol med alt i sit liv.
I næste kapitel møder vi Josefine i slutningen af 3.G. Hendes liv bliver holdt sammen af app’en Week calendar, træning og betablokkere, og hun stiller urimeligt høje krav til sig selv. Karakterer under 12 er ikke acceptable, da det blokerer for en adgangsbillet til jurastudiet – et studie, som hun i øvrigt mest af alt har valgt, fordi hendes forældre er jurister og forventer, at hun går samme vej. Josefines barndomsdrøm om at blive dyrlæge er lagt i glemmebogen.
Udover at være smuk, velhavende og score gode karakterer, scorer Josefine også skolens hunk Oliver. Selvom Oliver er vild med Josefine og gør det klart for vennerne, at hun tilhører ham, føler Josefine ikke, at hun er god nok til ham. Hun sætter alarmer om morgenen, så hun kan nå at lægge makeup, før han vågner, og hun kan ikke give slip på kontrollen, da de har sex første gang. Her kan hun kun tænke på, hvordan han mon oplever hende:
Selvom min krop har givet efter, så har min hjerne ikke tænkt sig at give slip. Fra hans vinkel kan jeg ikke være et særligt indbydende syn med masser af mave og udflydende bryster.
Vi fornemmer hurtigt, at det er så vigtigt for hende at have Oliver som kæreste, at hun ikke tager sig tid til at mærke efter, om hun egentlig er forelsket i ham eller om det er det – at være kæreste med skolens mest populære fyr – der betyder noget, og hun indvilliger pludselig i aktiviteter – både seksuelt og socialt – som hun ikke har lyst til, fordi facaden og vennernes accept er så vigtigt for hende at fastholde.
Da Josefine får 02 i samfundsfag starter hendes nedtur for alvor. Hun undgår at fortælle sin veninde Miriam, Oliver og forældrene om karakteren, da hun er så utrolig bange for at skuffe dem. Og ærlig talt kan man som læser godt forstå Josefine, der konstant bliver omtalt som ”min kloge datter” og ”min perfekte kæreste”. Josefine er i bund og grund lammet af frygt for, om hun også vil være elsket, hvis det kommer frem, at hun slet ikke er så perfekt.
”Og så drukner jeg” er en barsk roman om angst hos nutidens unge, om perfektionisme og om altid at skulle være den bedste udgave af sig selv – ”live” og på sociale medier. Desværre vil virkelig mange unge mennesker kunne spejle sig i Josefine, og præcis derfor er den vigtig at læse – både for de unge, men i lige så høj grad for deres forældre og lærere.