Hella Joof er igen aktuel med en ny bog, som udkommer den 24. oktober, og har titlen “Båven om Gud”. Jeg mødte hende hos Saxo, sammen med en masse andre publikummer til bogen, og her fortalte hun om tilblivelsen af bogen, og hvorfor hun også har valgt at kalde den Båven.

Hella Joof har meget på cv’et, bl.a. musiker og manuskriptforfatter. Hun har før i tiden også skrevet børnebøger for Forlaget Carlsen, og efter dette blev hun spurgt om hun ville skrive en børnebibel. Dette nåede hun dog ikke, da hun var i gang med at skrive bogen papmachéreglen, som udkom i 2016, som er anmeldt her. Hun er som sådan ikke ked af at hun ikke fik skrevet en børnebibel, da hun mener at bøger er som børn, og at de kommer i den rækkefølge de nu skal, man skal altså nok nå det, der er meningen her i tilværelsen og alt kommer til at passe ind i det store billede på en eller anden måde.

Hun blev efter dette bedt om at skrive et par ord til nogle konfirmander, og dette gjorde hun så. Hun fik dog lidt kritik for dette, da hun havde og har en lidt anderledes og mere positiv måde at beskue tilværelsen på, men det ville ikke stoppe hende i at skrive mere om biblen, og dermed havde hun ideen til Båven om Gud. I denne bog har hun taget nogle af de mest kendte historier og dem hun holder meget af, og skrevet dem på den måde hun mener de skulle være skrevet. Hun startede med at skrive bogen til børn, men da hun kom til historien om Kain og Abel, kunne dette ikke lade sig gøre på en børnevenlig måde, mente Hella selv, og derfor vil hun nu anbefale at bogen bliver læst af børn der er 13+, og hvis yngre så med ledsagelse af en voksen. I nogle passager bør en voksen måske også læse sammen med en anden voksen, mener hun selv. Hun gik tilbage til kapitlerne før Kain og Abel og skrev kapitlerne lidt om, så de blev lidt mere til voksne, måske er det lykkedes, måske ikke, det vil hun lade læseren vurdere. Man må gerne se at bogen er skrevet på lidt forskellige måder. Hun kan til tider også have svært ved at slette visse passager hvis de er skrevet i flow, da hun mener at så skulle passagerne nok være sådan, hvor imod andre steder har hun ikke noget imod at rette til flere gange. Adam og Eva forlader selv Paradis, og Gud ser bedrøvet til som forældre, der ser deres børn flyve fra reden, slangen i Paradis er rådgiveren der ynder at spille kort, og Gud er endt som en mand med hentehår, som ikke drikker mere end de 42 anbefalede genstande om ugen (dengang), og som egentlig bare prøver at gøre det hele så godt som muligt.

Titlen startede med at være: “Historien om Gud”, så blev det til “Bogen om Gud”, hvilket hun efter en snak med Nikolaj Koppel heller ikke var helt tilfreds med, da hun dermed siger at det er den endelige bog om Gud og dermed den sande historie. Hun var interesseret i at få sine egne synspunkter og vinkler ind i den, og dermed kom den til at hedde “Båven om Gud” til sidst. Alt hvad hun skriver handler i bund og grund om hendes eget liv, og hun prøver altid at snige alt muligt ind. I bogen drikker Gud f.eks. en del, og det er klart inspireret af at hun var på rejse omkring da hun skulle aflevere manuskriptet til gennemlæsning og videre bearbejdelse.

Hun begyndte på bogen for ca to år siden, og skulle have afleveret den sidste år, men endte med at aflevere manuskriptet i maj i år, og den er så udkommer her den 24. oktober 2017.

Illustrationerne er lavet af Anna Jacobina Jacobsen, og er hendes typiske stil, men Hella er helt vild med dem. Hella arbejder meget med tegn, så da hun skulle vælge en illustrator fik hun en dag kigget på et meget fint postkort, hun havde fået sendt af hendes søster, og netop med et motiv lavet af Anna Jacobina Jacobsen, og det tog hun som et tegn og tog kontakt til illustratoren.

Bogen igennem har hun arbejdet meget med menneskers rolle i verden, og kommer med små stikpiller til opførsel, tro og det at gå rundt og tro man er en -ste (bedste, klogeste m.m.). Hun har også lavet alle englene af forskellig nationalitet og skrevet alle hendes egne holdninger til kærlighed ind i små og store hint hist og her, og hun mener at hvis vi mennesker snart ville lade være med at larme så meget, kunne vi måske høre helligånden og være lidt gladere, lykkeligere og bedre som mennesker.