Forfatter: Jesper Wung-Sung
Udgivelsesdato: 21/5 2021
Første linje: “Jeg tænker, derfor er jeg”, sagde en mand engang.
Som inkarneret Jesper Wung-Sung fan, var jeg naturligvis nødt til at erhverve mig hans autofiktive værk ”Mine ar”, hvor den populære forfatter ser tilbage på sit liv og på de ar, han igennem tiden har pådraget sig.
”Vores ar taler til os. De er kroppens minder. De minder mig om den, jeg er. De minder mig om den, jeg var, og i sidste ende minder de mig også om den – eller det – jeg skal blive”.
Med kærlighed og humor mindes han, som forældre mindes deres børns tidlige barndom, hvordan
han som to-årig endte med sit første ar. ”Et skib er et eldorado for ar”, og det var netop på skibet Cape Melville, som han sejlede verden rundt med sammen med sin mor og far, der var sømand, at den lille Jesper fik pådraget sig sit første ar i form af en flænge fra overlæben og op til næsen, da han under flugten fra skibets kok, falder over dørtrinnet og slår hovedet ned i jerndækket.
I det næste nedslag er vi med en oprørsk Jesper i børnehave, hvor han besætter den øverste del af klatrestativet for at få lov at være i fred. Besættelsen ender dog med et hul i hovedet, da han til slut bliver skubbet ned fra toppen. ”Tyranens lov” holder stik – ”på et eller andet tidspunkt bliver selv den mest magtfulde tyran stødt af tronen”.
Livet er en rejse, og vores ar kan sammenlignes med stempler i passet. Jesper Wung-Sungs stempler stammer bl.a. fra Marstal, hvor han vokser op og bliver introduceret til begrebet ”trælår” – et begreb, som bliver benyttet flittigt i forfatterskabet og endda bliver titlen på en novellesamling.
Der er stempler fra Texas, hvor Wung-Sung får hul lige over hagen efter at have konkurreret i styrke og udholdenhed mod klassekammeraten Jeff.
Der er stempler fra barer og stilladser og en avisrute, og der er stempler fra Tom Kristensens grav, hvor en beruset Papa Wung-Sung sætter sig i et ølglas, der smadrer, efter at have konverseret med Tom Kristensens sjæl midt om natten.
”Mine ar” er et must for de læsere, der, ligesom mig, trofast følger Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Jeg har fordybet mig i Wung-Sungs noveller og ungdomsromaner ad flere omgange, og hver gang støder jeg på nye nuancer, detaljer eller personer, som giver teksterne nyt liv og som giver mig mulighed for at læse dem i et nyt lys.
Erindringerne i ”Mine ar” puster igen nyt liv i nogle af de karakterer og steder, vi møder i Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Erindringerne er skrevet i Wung-Sungs karakteristiske stil, og de vil fungere perfekt som supplement til forfatterskabslæsning i folkeskolen eller som indblik i Jesper Wung-Sungs liv – det levede, og det der venter.