Med nogle bøger sætter jeg mig og læser og skriver noter til anmeldelsen samtidig, og andre læser jeg bare i et. Denne bog startede som det første, men endte med det sidste. Jeg blev så grebet af den, at jeg ikke gad stoppe op for at skrive ned, og den ene side tog den anden. Jeg er generelt ret glad for at læse, men det er sjældent jeg har overdrevet meget tid til det, men det må man sige at jeg fandt for nogle weekender siden, og lige pludselig på 3 dage, var den læst.
Jeg læste sidste år hendes debutroman “Ligblomsten”, og kan også huske at jeg dengang var meget begejstret, og man må sige hun er sluppet rigtig godt fra “den svære 2’er”.
Udgangspunktet for historien er en forsvinding og ikke et umiddelbart mord. Den bliver startet klassisk op med et kapitel til at vække vores nysgerrighed. Et kapitel hvor vi ramler direkte ind i en handling der allerede udspiller sig, om en mystisk mand med et barn. I næste kapitel ryger vi ind i handlingen i nutiden. Kaldan, vores journalist-hovedperson, er til lægen for at få løst et problem hun går og tumler med. Hun bliver dog afbrudt af at lægens telefon ringer og må skynde sig hen på hans søns skole, da sønnen umiddelbart er forsvundet. Schäfer, vores politiefterforsker, bliver sat på sagen, og Kaldan har allerede fået nys om episoden og dukker også op på skolen.
Nu går jagten ind på den søde, vellidte og generelt gode dreng Lukas. Rygterne svirrer, vidnernes fortællinger bliver samlet og fører vores efterforsker i forskellige retninger, der alle er interessante, men som til at starte med hverken bringer Lucas tilbage eller får sporene til indlysende at mødes.
Med forfatterens genialitet får hun sneget detaljer ind som er mærkbare for historien og som man ville gøre i det ægte liv, altså lade tankerne flyve fra det ene til det andet. “Han skrabede kul af brødet med en kniv. De mørke partikler blev hængende lidt i luften som vulkanstøv og dalede så stille ned på køkkenbordet. Det mindede ham om de sorte sandstrand på Saint Lucia i Caribien, hvor han og Connie havde tilbragt de sidste fem uger i deres lille ferierønne ved Jalousie Beach.”
Handlingen foregår i København, hvilket jeg holder meget af, da man nemt ofte kan følge med i hvor personerne er, og på den måde lever jeg mig endnu mere ind i bogens handling. Vi kommer også rundt, og den har alt hvad en god krimi skal indeholde. Et plot, gode personer, detaljer, vildspor og fra side 1, spænding!
Nu har vi et par gange mødt de to hovedpersoner i serien, og de bliver mere og mere nogle man holder af og kommer til at kende.
Heloise Kaldan, ofte bare kaldet Kaldan er en kvinde der betegnes som kynisk. Vil umiddelbart ikke have børn med hendes perfekte kæreste, som hun egentlig ikke er så tilfreds med er så perfekt. Hun arbejder som journalist, og måske har dette fået hende til at skubbe følelser og familieliv til side. Hun er i hvert fald helst fri for at føle noget som helst, og foretrækker for det meste tingene som de er.
Erik Schäfer er fra politiet. Umiddelbart en god mand, der bare arbejder for meget. Efterforsker i vores sag, grundig, Med fingeren på pulsen men også en god portion mavefornemmelse og ven med Heloise Kaldan.
Forfatterens dybde i ikke bare historien, men også i personerne gør fortællingen godt, og gør at lige meget om du læser om det kriminelle og opklaringsarbejdet eller personernes liv, bliver du hængende og vil høre mere.
Originaltitel: Mercedes-snittet
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Antal sider: 297
Uhh.. Jeg var også ret begejstret for “Mercedes-snittet”. Jeg synes, det er en ret fed krimi-intrige at der faktisk ikke er noget lig, men at det er en forsvinding, der sætter gang i løjerne. Så kan man ligesom forvente hvad som helst. 😀
Bedste hilsner
Katrine