En halvslatten plante, mystiske breve og mord. Disse ting er grundessensen i Anne Mette Hancocks debutroman, som jeg klart kan anbefale!

“Anna fantaserede ofte om at slå ham ihjel. Om at snige sig lydløst ind på ham og med en resolut bevægelse køre bladet hen over struben på ham.” 

Sådan begynder denne skønne bog, som griber en fra første side. Man bliver straks nysgerrig på hvem Anna er, og hvordan hun passer ind i historien, og da man finder ud af, at hun sender hemmelige mystiske breve med lidt for mange detaljer til og om vores hovedperson journalisten Heloise Kaldan bliver man nødt til at læse videre for at finde ud af hvorfor og hvordan hun kan kende hovedpersonen så godt. Især fordi Anna har været forsvundet siden hun for 3 år siden blev eftersøgt for mord.

Personen Heloise Kaldan er interessant. Almindelig, men alligevel ikke, nysgerrig, opsøgende, kærlig, forstående og distancerende og man får lyst til at vide mere om hende. Forfatteren er god til at give læseren en lille bid af gangen og lulle en ind i et spændende persongalleri, som også indbefatter politimanden Erik Schäfer, og med disse to brikker og en kvinde der ikke kan findes, har forfatteren den perfekte opskrift på en fantastisk krimi.

Krimien er skrevet i et let men bestemt ikke kedeligt sprog, og nogle gange sidder man og krummer tæer med gåsehud over de uhyrlige ting der sker. Hver gang man har ro i sjælen, sker der noget nyt og gennemgribende i bogen, og jeg kunne ikke regne den ud før jeg fik det hele foræret til sidst, spændingen holder hele vejen igennem og den blev læst på kun få dage.

Forfatter: Anne Mette Hancock

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Antal sider: 305