Den lille Prins

En bog jeg har læst gennem hele livet er Antoine de Saint-Exuperys “Den lille Prins”.
Som barn fik jeg den læst højt. Først af min mormor, derefter af min mor. Jeg husker tydeligt hvordan jeg var helt fascineret af de enkle tegninger. Jeg husker især tegningerne af kvælerslangen, der er ved at spise et dyr. Og hvordan den lille prins prøver at tegne en kvælerslange, der har spist en elefant, men at det eneste de voksne kan se, er en tegning af en hat. Jeg har nok kunne relatere til det 😉

“Den lille Prins” er jo i virkeligheden et eventyr for voksne – men jeg elskede den da jeg var lille. Børn opfatter helt sikkert historien på en anden måde en voksne, men det er vel lige præcis, hvad der kendetegner et godt eventyr?

Den udgave jeg har er fra 1966 og var min mormors. Den er blevet helt gullig og var sikkert engang hvid, men udover det er den i overraskende god stand.