Forfatter: Casey McQuiston

Udgivelsesdato: 09.05.2023

Første sætning: Chloe Green vil slå en knytnæve gennem et vindue.

Casey McQuiston vandt priserne “Årets kærlighedsroman” og “Årets debut” for romanen “Rødt hjerte, blåt blod”, som jeg var fuldstændig pjattet med. Jeg havde derfor virkelig høje forventninger til ungdomsromanen “Jeg har kysset Shara Wheeler”, og jeg blev ikke skuffet.

I den lille flække, False Beach, går Shara på den kristne Willowgrove Academy Highschool, hvor der er meget strikse regler for både påklædning og opførsel. Til skolens fællesgudstjenester bliver der prædiket om, hvordan homoseksualitet er en synd, og hvordan man ærer sin gud, ved at være et godt, kristent og heteroseksuelt menneske.

Chloe, som er vokset op med to mødre, er hverken kristen eller heteroseksuel, så hun laver sine egne små oprør i dagligdagen, men det, der virkelig betyder noget for hende, er at få skolens højeste snit til afgangsprøven. Her kæmper hun mod sin enste egentlige rival, rektorens smukke datter, Shara Wheeler, som gør alting korrekt. Hun har den rigtige kæreste, går i det rigtige tøj, har smukt hår og hænger ud. i det rigtige selskab. Af disse årsager hader Chloe hende naturligvis af hele sit hjerte. Hun bliver derfor meget overrasket, da Shara Wheeler en dag kysser hende i elevatoren. Uden en forklaring forsvinder Shara herefter ud i det blå og Chloe står tilbage med en masse spørgsmål.

Sammen med Sharas kæreste, Smith, og outsideren Rory, som længe har holdt godt øje med Shara og Smith, begiver Chloe sig ud for at opklare, hvad der er sket med Shara. I jagten på Shara – og sandheden bag kysset – kommer Chloe til at vende op og ned på alle regler og normer i det lille samfund.

Casey McQuiston har helt sikkert ladet sig inspirere af John Greens “Paper towns”, hvor pigen Margo forsvinder efter en nat med sjov og ballade, og efterlader sig spor til den unge fyr, Quentin, som desperat leder efter hende. I “Jeg har kysset Shara Wheeler” er det Shara, som lægger spor i form af lyserøde sedler til Chloe, Smith og Rory, og især Chloe bliver besat af tanken om at finde Shara – af den ene årsag, at hun VIL slå hende i konkurrencen om at få skolens højeste snit. Hvor man som læser af “Paper towns” sad tilbage med en noget flad fornemmelse, da bogen var færdig, så er der power, humor og overraskelser lige til det sidste i “Jeg har kysset Shara Wheeler”, og så kan Casey McQuiston noget med sine karakterer, som giver et ekstra lag til fortællingen.

Alle fremstår som troværdige og hele personer, og man kommer til at holde af både Chloe og Shara, selvom der fra start lægges op til, at vores sympati skal ligge hos Chloe. Jeg var vild med det venskab, der opstår mellem Chloe, Smith og Rory, selvom de er tre vidt forskellige teenagere, fra tre vidt forskellige grupperinger på skolen. Forfatteren lægger ikke skjul på sin kritik af de fasttømrede kliker, der opstår på et gymnasium, og som så ofte er blevet portrætteret i ungdomsserier på Netflix, hvor medlemmerne påtager sig en identitet, som definerer dem i resten af deres skoletid.

Casey McQuiston skriver til sidst i bogen, at den er skrevet til alle Chloe’er, Smith’er og andre queers, som ikke oplever, at de bliver repræsenteret nok i teenageromaner, og som vokser op i religiøse samfund, hvor de ikke kan få lov at være sig selv. Hendes skildring af både de unge mennesker og samfundet fremstår troværdig, og bliver på den måde en virkelig spændende præsentation af en del af det USA, som vi i Danmark hører om engang imellem, men som ellers ikke har den store plads i ungdomslitteraturen.

“Jeg har kysset Shara Wheeler” er livsbekræftende, utrolig morsom og befriende politisk ukorrekt. En rigtig kærlighedshistorie anno 2023 med alt hvad det indebærer.