Forfatter: Meg Mason

Udgivelsesdato: 24. januar 2022

Første sætning: Til et bryllup, kort efter at vi selv var blevet gift, fulgte jeg Patrick gennem festens tætte menneskemængde hen til en kvinde, der stod for sig selv.

Forestil dig, at skulle beskrive din sindstilstand som værende evigt ”højtryk eller lavtryk”. Sådan er det for Martha, der har lidt af en psykisk sygdom, siden en ”bombe detonerede i hendes hjerne omkring 17-års alderen”. Martha sætter ikke navn på sygdommen, men kalder den – -, hvilket egentlig er ret befriende, da vi kan forholde os ene og alene til den indvirkning, sygdommen har på hende. Den gør hende deprimeret og giver hende selvmordstanker, og den får hende til at gøre onde ting, som at smadre sin mobiltelefon og kaste hårtørreren og verbale modbydeligheder efter hendes ægtemand Patrick.

“Det er ligesom at sidde i en bus fuld af fremmede, der pludselig begynder at råbe og skrige og slås henover hovedet på en, uden at man kan slippe væk” – Martha om sygdommen.

Martha vokser op i en dysfunktionel familie, med en alkoholisk mor, som er billedhugger, og en kærlig, men introvert far, som gør sit bedste for at tage sig af Martha i hendes kaotiske liv. Martha ender med at gifte sig med Patrick, som vil gøre alt for at gøre hende lykkelig, men selv han må kapitulere, da sygdommen konstant blander sig i deres ægteskab, og Martha – af foragt for den mand, der bliver ved med at elske hende, trods hendes sindssyge – begynder at hade ham mere og mere – og hun er ikke bange for at gøre ham opmærksom på det.

”Patrick er lidt ligesom den sofa, der stod i ens barndomshjem. Den var der ligesom bare. Der er ingen, der skænker den en tanke. På den anden side er jeg sikker på, fortsatte jeg, at man ville kunne opremse hver eneste fejl og mangel ved den, hvis man blev bedt om det” – Martha.

Meg Mason har skrevet en fantastisk varm og smuk roman om livet og kærligheden, når man kæmper med en psykisk sygdom. Martha fortæller selv historien, som skifter mellem korte stykker tekst om små oplevelser eller tanker, og længere stykker tekst om hendes liv og hverdag, og ikke mindst om hendes familie, og den loyalitet, der trods alkoholisme, skam og grundlæggende forskellige livsførelse gennemsyrer hendes familie.  

Romanen er skrevet fra Marthas synsvinkel, og Martha fortæller med en kynisk humor og en vanvittig energi, der midt i alt det tragiske fik mig til at skrupgrine – det er den slags bog, der får dig til at græde på den ene side, grine på den næste – og nogle gange gøre begge dele på samme tid.

Hvis du elskede Sally Rooneys ”Normale mennesker”, så er ”Højtryk og lavtryk” et must. Du vil få svært ved at lægge den fra dig, og Martha vil kravle ind under huden på dig. Det bliver i hvert fald helt sikkert en af de romaner, som kommer til at rumstere i hovedet på mig i længere tid, og jeg kan ikke andet end at give den fem fjerpenne.