Jeg fik “Harry Potter og det forbandede barn” i julegave, og havde, selvom jeg nu er 25 år, ønsket mig den.
Hvorfor ønske sig en børnebog ville nogle måske spørge, men af den simple grund at jeg, da jeg var 10 år gammel, efter at have set “Harry Potter og de vises sten” i biografen, selv ventede på at få et brev fra Hogwarts. Da det dog ikke skete, havde universet alligevel tryllebundet mig så meget at jeg begyndte på bøgerne, og så da denne nye bog udkom, måtte jeg bare læse den.
Jeg startede med at være lidt skeptisk, og vidste ikke engang om man kunne kalde bogen for en bog, da det er det samlede manuskript over et teaterstykke som kørte for et par år siden i London, men det omhandlede hele Harry Potters univers, og er efterfølgeren til Den 7. bog i serien.
Fandt også ud af, at definitionen på en bog er: “Trykte eller beskrevne blade af papirer indbundet eller på anden måde sammenhæftet i rækkefølge så de danner en helhed, ofte en sammenhængende tekst, beregnet på at blive læst” (Den danske ordbog)
Jeg havde høje forventninger til bogen, for var meget glad for at læse de 7 første, og selvom dette var et manuskript ville jeg have at det var mindst lige så godt. Jeg vil sige at jeg allerede fra start, da jeg hørte om det, syntes det var en genistreg at lave et teaterstykke som efterfølger samt at udgive dette på bog. Jeg ville dog allerhelst have været inde og se teaterstykker, men bogen fungerer egentlig ret fint med replikker, scenebeskrivelser og regibemærkninger.
Jeg læste bogen på 14 dage, selvom jeg ikke havde meget tid at gøre det i. Det var meget nemt at læse, og som man plejer at sige, så tog den ene side virkelig den anden. For det første var handlingen spændende og interessant, og levede op til universet, men der stod også så lidt på siderne, at man meget hurtigt fik læst en side.
Bogens fokus er nu lagt på Harry Potters søn, Albus, og det at han er træt af at stå i skyggen af hans far, og da han ender i Slytterin kollegiet i stedet for Griffindor kollegiet, føler han sig først ekskluderet fra Harry Potter slægten, men stadig med en masse høje forventninger omkring sig. Han får selvfølgelig hvirvlet sig ind i en masse problemer, men lærer mere og mere til faderens liv, og får en dybere opfattelse af familien omkring ham, og ikke mindst ham selv.
Jeg synes den er spændende, Harry-Potter-agtig, og jeg var særligt glad for handlingen, da den indeholder at rejse i tiden, hvilket jeg fandt meget interessant i bog 3, og nu kunne opleve igen. Bogen kan dog til tider virke lidt hurtig og uden handling, da den foregår over flere år, nok for at vise at Albus er gået i stå i sit liv, og lever ret normalt, faktisk nærmest det modsatte liv af faderen, da han gik på Hogwarts.
Ellers en god og anderledes læseoplevelse, som jeg vil anbefale dig at læse hvis du er Harry Potter fan og har læst de andre bøger eller set filmene.
Forfatter: J. K. Rowling i samarbejde med Jack Thorne og John Tiffany.
Originaltitel: Harry Potter and the cursed child
Første sætning: En travl og overfyldt station, hvor det vrimler med folk, der er på vej et eller andet sted hen
