Enegængeren

Enegængeren

“Enegængeren” er skrevet af Maria Isacsson og er Marias debutroman. Jeg fik den tilsendt af Hois forlag slut 2017, men jeg har læst den samtidig med en masse andre bøger og derfor er jeg først blevet færdig med den nu.

Hois forlag skriver således på bagsiden af bogen:

Valdemars og Sagas veje krydses – ved første øjekast er det et ubetydelig møde. Han snubler på en sti på Observatoriehøjen i Vasastan og hun rækker den ældre mand en hjælpende hånd. Kort tid efter bliver Sagas far pludseligt syg.

Det viser sig snart, at hendes fars sygdom ikke lader til at have naturlige årsager. Samtidig rammes flere mennesker i Sagas omgangskreds af sygdom og død under mystiske omstændigheder.

Begivenhederne skræmmer og rejser spørgsmål: Hvor godt kender Saga egentlig de mennesker, hun har omkring sig? Hvem er i hendes lejlighed, når hun ikke er hjemme? Og hvem er den mand, der sejler alene ud i sin båd sent om aftenen?

Svarene skal findes i fortiden. En fjern, tragisk hændelse kommer frem i lyset og stiller Saga over for nogle svære valg. Alting lader til at bunde i et stærkt behov for hævn. Ved sin side har hun Valdemar, der selv kæmper med skyld og sorg.

Kan fortiden tilgives?”

Da jeg læste beskrivelsen af bogen, var jeg straks interesseret og begyndte at læse med det samme.
Kapitlerne er korte og har ikke overskrifter, men blot “kapitel 1”, “kapitel 2” osv. Indimellem kommer 1-2 sider, der ikke følger historien og som ikke har en overskrift. Dette er jeg helt vild med. Samtidig med at man følger Valdemar og Saras liv, følger man også en fisker, som umiddelbart ikke har noget med historien at gøre.

“Enegængeren” er en dramatisk fortælling om familie, venskaber og hemmeligheder.
Jeg var underholdt og fulgte spændt med i Valdemar og Sagas liv, men dét jeg havde forventet fra start blev faktisk ikke indfriet. Jeg havde forventet en mystisk og mørk historie, men jeg havde vidst misforstået hvad der stod på bagsiden. Sætningen “Det viser sig snart, at hendes fars sygdom ikke lader til at have naturlige årsager. (…) død under mystiske omstændigheder” skal ikke forstås helt så overnaturligt, som jeg først havde troet 🙂

Jeg vil give “Enegængeren” 3 skrivepenne. Jeg var underholdt og fulgte spændt med – men jeg havde forventet mere spænding og at blive mere overrasket.

 

Titel: “Enegængeren”
Forfatter: Maria Isacsson
Sider: 290
Forlag: Hoi Forlag
Første sætning: “Båden gled nærmest lydløst frem.”

Rikke K

Related Post

“Der der”

“Der der”

Lige nu er jeg her

Lige nu er jeg her

Svar