Drengene fra Nickel

Drengene fra Nickel

Forfatter: Colson Whitehead
Sider: 272
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 19/2 2020
Første sætning: “Selv i døden var drengene til besvær.”

“Drengene fra Nickel” er en velskrevet page-turner, som ikke kan undgå at gøre indtryk på dig… Også lang tid efter.

Elwood Curtis er en ung sort mand, som har fremtiden foran sig. Han har gå-på-mod og er fast besluttet på at blive til noget. Han lytter til Martin Luther King og tror på en bedre verden.
Men vi er i 1960’erne og lige pludselig ser Elwoods verden helt anderledes ud.
Det er en normal dag for Elwood Curtis, da han pludselig kommer i problemer og inden han ser sig om er han på vej mod Nickel Academy. En drengeskole som skal opdrage unge og få dem tilbage på den ‘rette sti’. Elwood tager beskeden med oprejst pande, og han er sikker på at han inden længe er på vej hjem igen.

Nickel Academy viser sig dog at være en opdragelsesanstalt af værste skuffe, og selv når Elwood prøver at gøre det korrekte, bliver han ofte straffet.
Det er ubærlig læsning, når man læser hvordan lærerne irettesætter drengene og når man hører om de forhold drengene har levet under. Men udover at være konstant bange for de voksne, er der også et hieraki mellem drengene på anstalten, som de også skal forsøge at navigere i.

For at komme ud af Nickel Academy skal man gennemføre med et vist antal point – point som også kan fratages én igen. Det går stille og roligt op for Elwood at det ikke er helt så nemt at komme ud igen, når man først er inde for dørene på skolen. Drømmen om college virker pludseligt meget langt væk…

Han spurgte sig for, men fik ikke sammenstykket et klart billede af, hvordan man kunne nå hurtigere frem til den afsluttende eksamen. (…) “Man får point for god opførsel hver uge, hvis man gør, som der bliver sagt, lige med det samme. Men hvis din sovesalslærer for eksempel tager fejl af dig og en anden dreng, eller hvis han har et horn i siden på dig – nul putte. Man ved aldrig, hvad der trækker fra i point.”

Drengene fra Nickel, Colson Whitehead.

Man er ikke i tvivl om at historier som denne har fundet sted – og en hurtig søgning på google viser også at Colson Whitehead er inspireret af hændelserne på Dozier School for Boys der lå i Florida.
Det er barsk, men vigtig, læsning og nogle passager er svære at komme igennem, da de er så forfærdelige og Colson Whitehead virkelig forstår at skrive, så det kryber ind under huden på en.
Dét her er virkelig litteratur, når det er allerbedst.

Da Colson Whitehead fik internationalt gennembrud, var det med “Den underjordiske jernbane”, som jeg faktisk har givet i gave to gange, men aldrig selv fået læst… Og det må jeg hellere se at få lavet om på. Hvis den er bare halvt så god som “Drengene fra Nickel” er jeg nødt til at læse den.

Jeg kan kun anbefale “Drengene fra Nickel” og jeg givet den 5 skrivepenne. Man skal være klar på at læse en roman, der ikke bare forlader én med det samme igen og som virkelig giver en noget at tænke over.

Rikke K

Related Post

Et lille liv

Et lille liv

Svar