I går var vi til Gentofte Bogmesse på Gentofte Hovedbibliotek. Der var en hyggelig og rolig stemning og det lyse, smukke bibliotek dannede flotte rammer om messen.

De nominerede til Læsernes Bogpris 2017.

Jeg blev utroligt inspireret og overrasket over et interview med Daniel Dencik på Biblioteksscenen. Jeg har ikke læst noget af ham endnu, men kender et par af hans film. Hans novellesamling “Grand Danois” er nomineret til Læsernes Bogpris 2017 og det var dén, det meste af interviewet tog udgangspunkt i.

“Grand danois” er af anmeldere blevet kategoriseret som en ‘mandebog’, der behandler temaer som ensomhed og afstumpethed. Daniel er ikke helt enig – han mener at novellesamlingen handler mere om rejser, samt det at flytte sig fysisk for at flytte sig psykisk.
“Man er født, man er elsket, man lærer at elske, man får frataget dem man elsker og man får frataget livet.” 
Livet er uretfærdigt og derfor mener Daniel at det er ekstremt vigtigt at komme ud i verden, fordi:
– Man ser verden og livet på en ny måde, når man rejser.
– Man får en mulighed for at huske det smukke i verden.

Daniel Dencik fortalte også om de erfaringer han har fået fra filmverdenen. I bund og grund handler begge ting, det at lave film og det at skrive bøger, om at ramme folk i hjertet.
Lige nu er Daniel dog mere tiltrukket af at være forfatter. “Det giver mening at ligge halvnøgen og skrive i min seng.”
Han elsker arbejdsdagen som forfatter. I princippet kan han stå op kl. 6 om morgenen og være igang med det vigtige – nemlig det at skrive.

Daniel fortalte også om de forskellige faser han er gået igennem som forfatter.
Den første fase varede til han var i starten af 20erne. Denne fase var præget af at være inspireret af sine helte (Hemingway f.eks.)
Den anden fase var i 20erne. Fasen var kendetegnet af at være bevidst om hvem han selv er og at lære sig selv at kende.
Tredje fase, den Daniel befinder sig i lige nu, er den hvor han er ligeglad hvad andre mener.
Den handler om at stå frem som man er og hvilken befrielse det er.

Daniel sluttede af med at sige, at hvis noget er pinligt, så skal man gå med det. Man skal gå lige mod smertegrænsen – det er dér skrivningen bliver god.

Rikke H købte “Grand Danois” og jeg glæder mig virkelig meget til at høre om den!