Forfattere: Angie Thomas, Ashley Woodfolk, Nicola Yoon, Dhonielle Clayton, Tiffany D. Jackson, Nic Stone

Udgivelsesdato: 26-08-2021

Første sætning: DET ER SÅDAN en hedeslagsagtig dag. En af dem, hvor der sker dårlige ting.

Når man ser, at både Angie Thomas og Nicola Yoon står som forfattere på den nye YA-udgivelse ”Blackout” – så er forventningerne tårnhøje. Angie Thomas blev for alvor kendt med romanen ”The hate you give”, som handler om en ung, sort pige, der prøver at finde sin plads i fællesskabet på hendes skole, hvor størstedelen af eleverne er hvide, og i lokalsamfundet, som primært består af sorte naboer, og Nicola Yoon står blandt andet bag romanen ”Alt eller intet”.

I den nye udgivelse ”Blackout” er omdrejningspunktet ”ung kærlighed”, og de udfordringer, det bringer med sig.

“Kærlighed er kærlighed, piger – det kan I lige så godt lære nu”

”Nogle historier fortælles bedst i mørke”, hvisker et af de unge mennesker, som vi møder i ungdomsromanen ”Blackout”. Og det er netop under en strømafbrydelse i New York, at 6 skønne kærlighedshistorier udfolder sig. Ligesom New York er ramt af mørke, er også vores seks hovedpersoner ramt af mørke i deres kærlighedsliv.

En ung pige savner sin kæreste, en ung fyr er forelsket i en fyr, som han ikke tør tale med. Pigen, der besøger sin bedstefar på plejehjemmet, har erklæret sin kærlighed til en pige, som ikke er lesbisk, og en anden pige tør ikke erklære sin livslange kærlighed til sin bedste ven. En elev, som er på studietur med sin klasse, er fanget i et trekantsdrama – og den sidste tror, at hun er på vej ud for at få sin ekskæreste tilbage– men måske venter kærligheden et andet sted?

”Kærlighed er kærlighed”, siger en af de gamle damer på plejehjemmet, og det er netop det budskab, bogen leverer.

Når man samler seks af nutidens anerkendte, sorte forfattere og lader dem skrive om kærlighed blandt unge, sorte mennesker, så er det for mig at se en oplagt mulighed for at komme helt derind, hvor det gør ondt – hvor kærlighed bliver svær, og hvor både køn og etnicitet spiller en rolle.

Jeg er vild med at LGBTQ+ generelt får en større stemme i ungdomslitteraturen og at vi er forbi tabuet omkring homoseksualitet, og det var lidt en lettelse, at konflikten i romanen hos vores LGBTQ+ personer ikke er at springe ud, men ”bare” at finde kærligheden – ligesom alle andre.

Romanen bliver – desværre – meget amerikansk og til tider lidt for ”happy go lucky” til min smag. Men måske skal vi også nogle gange give plads til de kærlighedshistorier, der bare ender lykkeligt.