Black notice

Black notice

Lotte Petri er forfatteren af denne bog, som egentlig er udgivet over flere gange med udgivelse af et nyt afsnit hver gang. Afsnit 1 udkom 2. november 2017, og sidste afsnit, som var nr. 5, udkom den 30. november. En ny, anderledes og spændende måde at udgive på. Desværre nåede jeg ikke at være med fra starten, og havde noget andet læsestof i gang på daværende tidspunkt. Den gode nyhed, for folk med hang til krimi er, at alle afsnittene nu er sat sammen til en bog, så du nu kan få hele læseoplevelsen i et hug, især godt for folk, der har svært ved at vente. Dog stor ros til Lotte Petri for at have fundet på denne fine opdeling med at udgive lidt af gangen og lade os hænge en uges tid før vi finder udad mere. Det sker jo hele tiden i tv, så hvorfor ikke i bøgernes verden.

Historien starter på Rigshospitalet hvor en medarbejder tager et bad efter en lang arbejdsdag, men opdager derefter at hendes undertøj er forsvundet. Hun tager hjem uden, men føler hele tiden sig halvt overvåget og på vejen hjem stopper en varevogn, og pludselig er hun i håndgemæng med føreren. I løbet af det først kapitel dukker også et par lig op, og man leder pludselig efter en person med lægelig baggrund, da ofrene bliver fundet uden æggeledere og syet sammen med saturtråd afsluttende i et råbåndsknob.

”…vi hælder meget til, at der er tale om en grænseløs seriemorder i bogstavelig forstand. – meget rammende beskrivelse (…) – nu da vi kender våddragtsofrenes etnicitet, virker det oplagt, at han ønsker at dræbe kvinder med mellemøstlige træk… Vi kategoriserer ham som en racistisk missionsseriemorder…”

En morder er løs og efterforskningsleder Felix Jørgensen og hans nye assistent Kathrine Nymark bliver sat på sagen, som kun bliver farligere da Kathrine vælger at bruge sig selv som lokkemad.

Denne spændende bog er delvist baseret på virkelige hændelser og som læser bliver man med det samme interesseret i sagerne og læser videre. Desværre er bogen ikke så lang, hvilket gør, at jeg ikke lære vores politifolk så godt at kende, hvilket er en skam, for jeg tænker der kunne ligge en masse under overfladen.

Igen har Lotte Petri gjort sit fodarbejde helt rigtigt, og gravet uhyrlige detaljer frem om mordene. Man må give hende at hun bruger meget tid på selv at udforske mordene og opsøge læger m.m., for at få alle detaljer på plads, så hvis man ikke vidste at der var blandet virkelige hændelser ind i bogen, ville man i detaljegraden, der er til stede, ikke være i tvivl om evidensen for hændelserne.

Jeg tænker og håber klart på en 2’er, meget gerne udgivet på samme måde, dog længere, så man kan komme lidt mere i dybden med efterforskningspersonerne og måske også en kommende morder.

Titel: Black notice

Forlag: SAGA (Lindhardt og Ringhof)

Antal sider: 201

 

Rikke H

Jeg er 25 år, og bor med min kæreste på Vesterbro i København. Jeg er folkeskolelærer på 3.år på en skole i Brønshøj.

Relaterede indlæg

Jorden kalder Chloe

Jorden kalder Chloe

Tempel

Tempel

Svar