I mine bogabstinenser efter “Ravnenes Hvisken” begyndte jeg at lede efter noget, der smagte lidt af nordisk mytologi. Jeg havde netop genoplevet en verden, som jeg ikke havde befundet mig i siden den sidste “Erik Menneskesøn”. En verden med granskove, dybe skovsøer og stille bjergtoppe. En verden med mystik, magi, kærlighed og mytologi, hvor man …
