Alle skilsmisser er nok forskellige, men alligevel får jeg en fornemmelse af at de også har meget til fælles. Det mest indlysende er at familier bliver splittet og alle skal finde sig til rette i den nye virkelighed.
Niklas, Bea og deres to teenagere, tvillingedøtrene Alexia og Alma bor sammen i en lejlighed og fører et helt almindeligt kernefamilieliv. En dag tager Niklas et par timer væk fra lejligheden efter et hverdagsskænderi med Bea, og deres liv bliver aldrig det samme igen da skænderiet bliver starten på deres skilsmisse som for Bea kommer ud af det blå.
Historien starter på en helt almindelig dag, men kommer hurtigt til at være udslagsgivende for en familie som på overfladen lever et helt almindeligt liv, men som i flere år har befundet sig i roller og vaner, som på en og samme tid har været med til at opretholde familien, men på den anden side er begyndt at nedbryde personerne hver for sig. Måske ved Niklas og Bea begge to at deres måder at have konflikter på, prøve at redde dem ud og efterfølgende blive gode igen ikke er den mest hensigtsmæssige, men alligevel havner de i præcist de samme roller ved denne konflikt, som udefra er en bagatel, men som får bægeret til at flyde over for den ene part. Bea bliver skuffet, sur og ked af det, men da Niklas trækker sig fra familien og pludselig får tid til at være sig selv og mærke efter falder noget uden for normalen. Det er svært at sætte en finger på hvad det helt specifikt er for ham, men har får reflekteret over sit liv på en anderledes måde og til sidste strejfer tankerne “kan dette liv gøres anderledes”. Og her ved man at Niklas ikke kan gå tilbage, har brug for at bryde fri og finde sin egen vej på sin egen måde uden den familie har selv har skabt og den familie han kommer af bestemmer over ham.
Det bliver en balance og en vilje til at stå ved sig selv, finde modet til at gøre og sige hvad man selv har brug for, og føre det ud i livet.
Hvordan splitter man en familie når man har været sammen i et parforhold i 20 år, hvem er man selv i den konstellation, hvem er man når man er alene, hvordan vil man gerne være og hænger disse ting sammen eller er man kommet så langt ind i en rytme hvor man ikke længere kan genkende sig selv eller kan se sig selv i rollen i parforholdet mere.
Hvordan gik det galt og hvornår stod det ikke til at redde.
Historien indeholder så mange forskellige følelser som er skiltret med så mange nuancer at man som læser sidder tilbage selv og roder rundt i både deres, men også ens egne følelser. Man føler alt og intet på samme tid, og tager med både Niklas og Bea ud i livet. Man gennemgår historien fra begge deres synspunkter og ser sig selv smile, ryste på hovedet, undring i blikket og på en og samme tid forstår man ikke hvorfor de pludselig skal skilles, men alligevel giver det mening for en.
Måske er Niklas en mand der har mistet sig selv i løbet af årene, måske er det Bea, måske er de vokset hver sin vej, måske kan de ikke bryde fri. Men en ting er sikkert og det er at begge hovedpersoner kommer ud på en ny rejse, sammen og hver for sig.
En historie om ikke helt at have mærket efter i lang tid, og hvad der kan ske hvis man gør det for sent.
Bogen skildrer følelserne virkelig fint. Både de rene og genkendelige, men også når det hele bliver for indviklet, følelserne står i kø efter hinanden, går fra den ene til den anden, men også splittelsen i at føle at det man gør både er rigtigt og forkert. Hvordan finder man ud af hvad der er op og ned, hvad man gerne vil i livet og hvordan det gøres i praksis. Hvad er rigtigt i nuet, hvad vil være rigtigt i morgen og hvad er rigtigt på den lange bane. Alle disse spørgsmål og flere til får en til at mærke karaktererne, det de støder på i livet og får en til at reflektere videre, selv når den sidste side er vendt.
