“Jeg sidder fuldstændig fast i Annes univers, og klapper i mine små hænder af begejstring over, at jeg ENDELIG har fundet en ny fantasyforfatter, der kan leve op til mine tårnhøje forventninger til genren. Well done!” – Sara

Allerede i sommers faldt jeg ved en tilfældighed over en læseprøve på Ravnenes Hvisken. Jeg åd den rå, og glædede mig til at starte på bogen, når den udkom.

Tiden gik, og jeg glemte alt om den (hvor kunne jeg?!) indtil jeg, for en uges tid siden, fandt den igen på Gentofte bogmesse. Malene Sølvsten talte om sin fantasykrimi, og jeg kom i tanker om den fantastiske læseprøve. Jeg gik direkte hen og købte bogen, og i løbet af alt for kort tid, var den færdiglæst.

Malene Sølvstens egen beskrivelse af Ravnenes Hvisken som en fantasykrimi er spot-on. Gennem hovedpersonen Annes øjne hvirvles  man ind i en verden af mord, mystik og hæsblæsende action, samtidig med at nordisk mytologi snor sig gennem handlingen.
Jeg har ventet meget længe på, at der skulle komme en ny dansk fantasyforfatter, som kunne måle sig med de store, og her er hun så.

Handlingen foregår i Nordjylland, hvor vi gennem Annes øjne oplever hændelserne i den lille nordjyske by Ravnssted. Syttenårige Anne er forældreløs, og har et dårligt ry i byen, hvor hun er kendt som småkriminel og sær. Anne er clairvoyant, og hjemsøges igen og igen af det samme syn om en rødhåret pige, der bliver myrdet.
Da hun starter i gymnasiet oplever hun for første gang i sit liv at have venner, og hendes liv ændres markant, da folk fra hendes forældres tidligere omgangskreds begynder at opsøge hende. Spændingen stiger, da flere og flere rødhårede piger på egnen bliver myrdet under mystiske omstændigheder, og det ser ud til, at Annes liv også er i fare. Flankeret af sin kæmpehund, Monster, og sine nye venner forsøger Anne at løse mysteriet om de bestialske mord. Samtidigt med at jætter, guder og andre mytologiske væsener melder deres ankomst i hendes liv, skal Anne også forholde sig til livet som teenager, og alt hvad det bringer med sig af konflikter og følelser.

Hvis du nu sidder og tænker, at det her lyder som om nogen har kogt ny suppe på Lars-Henrik Olsens “Erik Menneskesøn”, så er det ikke helt forkert – og dog bestemt heller ikke rigtigt.
Ud over at der er en kvindelig hovedperson, foregår denne bog i “den virkelige verden” med en god portion mytologi til at peppe den nordjyske scene op – en utroligt vellykket kombination. Mystikken er i højsædet, og på mange måder bevæger fortællingen sig på kanten af krimigenren.
Skrivestilen er også helt anderledes. Historien fortælles i høj grad med humor, og i visse situationer nærmest drypper fortællerens stemme af sarkasme.
Jeg sidder nu med meget høje forventninger til den næste bog i denne trilogi, som efter sigende rammer boghandlerne til sommeren 2017. Mit eneste spørgsmål er nu: Hvad skal jeg dog give mig til indtil da?! Jeg sidder fuldstændig fast i Annes univers, og klapper i mine små hænder af begejstring over, at jeg ENDELIG har fundet en ny fantasyforfatter, der kan leve op til mine tårnhøje forventninger til genren. Well done!