Forfatter: Anne-Cathrine Riebnitzsky
Udgivelsesdato: 12/) 2025
Første sætning: En nat i ørkenen øst for Raqmu-Petra, året efter at den store stjerne blev set
”Ørn” er andet bind i trilogien om Jesus og den tid, han levede i. Efter Herodes’ død har kejser Augustus delt riget mellem hans sønner. I Judæa undertrykkes folket, og oprøret lurer lige under overfladen. I Jerusalems gader kæmper jøderne mod romerne, som svarer igen med brutal magt: byer brændes ned, og mænd korsfæstes vilkårligt.
Langt derfra, i Egypten, møder vi igen Josef og Maria sammen med Jesus og hans søskende. De flygtede, da Herodes beordrede alle drengebørn dræbt, men nu, hvor han er død, beslutter de sig for at vende hjem. På rejsen tilbage møder de mennesker, der spejler de fortællinger, vi kender fra Det Nye Testamente – blandt andet en såret samaritaner, som ingen vil hjælpe. Da familien når frem møder de gamle venner og bekendte, og Ruth, som var forelsket i Josef. Hendes søn har været ude for en ulykke og ligger for døden. Men Jesus går ind til ham og vender tilbage med ordene: “Han sover bare”. Straks efter vågner Boas – og et mirakel er sket. På dette tidspunkt begynder Maria at tænke på de ord, en gammel mand engang sagde til hende om Jesus:
“Han skal blive til velsignelse for mange. Og til sidst skal sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.“
Ligesom i Tempel følger vi flere skæbner, der hver på deres måde krydser Jesu vej: den kvindelige karavanefører Shaquilat, som mindes, da hun besøgte den nyfødte Jesus for år tilbage. Johannes Døberen, som nu har mistet sin far, men som trives i templet. Tjeneren Moshe og hans lamme nevø, som venter på et mirakel, så han kan komme til at gå igen – og ikke mindst den romerske soldat Africanus, der tvinges til at korsfæste jødiske mænd. Scenerne er rå og ubehageligt virkelige – man mærker lugten, hører skrigene og fornemmer den grusomhed, der fulgte i Romerrigets spor.
“Det er som at stå midt i et latrin. Alt, hvad der skal ud af et menneske, løber ned ad fangernes ben. Og blodet. Et er at hugge arme og hoveder af fjender, mens man kæmper for sit eget og kammeraternes liv. Det er noget andet at hamre søm i levende mennesker, som har overgivet sig“
Anne-Cathrine Riebnitzskys romaner bygger altid på en imponerende indsigt i både historie og kultur, og igen er det tydeligt, at hun har sat sig grundigt ind i sit stof. Det er modigt at kaste sig ud i at genfortælle Jesu historie, men når det gøres med så stor detaljerigdom og overbevisning – og med både respekt og kærlighed for hver enkelt karakter – bliver man ganske enkelt grebet og bevæget.
”Ørn” er en af de bøger, man ikke sådan lige lægger fra sig. Den ramte mig både i hjertet og i tankerne, og jeg blev ved med at tænke på personerne længe efter, sidste side var vendt. Hvis du holder af store fortællinger, der både rører og udfordrer, så skylder du dig selv at læse den.
