Forfatter: Taylor Jenkins Reid

Udgivelsesdato: 24.04.2023

Første sætning: Malibu bryder i brand.

Taylor Jenkins Reid tager os endnu en gang med bag kulisserne i det kulørte Hollywood, hvor vi fra første parket får lov at opleve berømthedernes udskejelser, affærer, bristede hjerter og familiedramaer. Jeg var vild med “Evelyn Hugos syv ægtemænd”, så begejstringen var stor, da jeg stødte på flere referencer til persongalleriet fra Evelyn Hugo i “Malibu i flammer”.

“Ved festen tilbage i 1980 var Doug Tucker den nye direktør for Sunset Studios, efter sigende blevet stangdrukken og havde sagt til alle, at han kunne bevise, at Celia st. James var homoseksuel”

Hvis du kender Evelyn Hugo, er du ikke i tvivl om, hvem Celia st. James er.

“Malibu i flammer” udspiller sig i 80’ernes pastelfarvede Malibu. Et surferparadis og hjemsted for kendisser og upcoming stars. Vi følger de fire Riva søskende; Nina, Hud, Jay og Kit, som alle er børn af den legendariske crooner Mick Riva. Jeg forestiller mig Mick Riva som en blanding af stjernerne Mick Jagger og Frank Sinatra, og siden Mick kommer fra trange kår, er der ikke noget at sige til, at berømmelsen stiger ham til hovedet, og tilbedelsen fra alle pigerne omkring ham bliver for svær at afslå. Mick har problemer med at holde sig på måtten i sit ægteskab, og børnene ender med at vokse op uden deres far.

Nina, som er den ældste i søskendeflokken, holder hvert år en spektakulær fest for alle spidserne i Hollywood, og bogen starter netop den dag, festen skal afholdes. Mens Nina forbereder festen, ser hun tilbage, og gennem flashbacks hører vi om familiens historie, som er både tragisk og rørende, og vi forstår, at Rivabørnene har måtte kæmpe sig til alt, hvad de har i dag. Til festen kommer alle de nu voksne søskendes hemmeligheder imidlertid for en dag, og da deres far dukker op ud af det blå, må børnene tage stilling til, hvem de er og hvem de vil være i resten af deres liv.

Der er en grund til, at TJR har haft så stor succes med sine romaner. Da jeg læste “Malibu i flammer” fik jeg fornemmelsen af, at det kunne være en virkelig historie. Både hoved- og bipersoner minder om berømtheder, som jeg kender fra de kulørte blade, og måske er det fascinationen af det glamourøse liv i Hollywood kombineret med fortællingen om, at stjerner også er almindelige mennesker, med alt hvad det indebærer, der fangede mig så meget. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge bogen fra mig…

… indtil jeg kom til selve festen. Her synes jeg, at Taylor Jenkins Reid præsenterer for mange bipersoner, som ikke spiller en egentlig rolle udover den, at de understreger, hvor indflydelsesrig og populær Riva-familien er. Jeg synes , at historien blev lige lang nok under festen, og flere af de bizarre scener fra festen, som da Wendy Palmer, som “var kommet til festen med den intention at have sex med to lækre fyre, mens folk så på” fuldfører sin mission som sin sidste optræden i Hollywoood eller da en af de fulde gæster pisser på den originale Lichtenstein, kunne for min skyld have fyldt lidt mindre.

Ikke desto mindre var jeg underholdt til sidste side, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. Nu glæder jeg mig til at læse den sidste bog om Carrie Soto, som i den grad spiller en stor rolle i “Malibu i flammer”.