Kampen om magten

Kampen om magten

En trilogi om Danmark i 1800-tallet

Forfatter: Peter Winther-Schmidt

Udgivelsesdato: 16.05.2023

Peter Winther-Schmidts trilogi “Kampen om Magten,” bestående af bøgerne “Til Rigets Bedste”, “Et Rige Delt” og “For Hele Riget” er en imponerende litterær præstation, der dykker ned i Danmarks turbulente politiske historie i 1800-tallet. Gennem en kombination af fiktive karakterer og historiske begivenheder formår forfatteren at bringe liv til grundlovens tilblivelse, de revolutionære bevægelser i fyrstedømmerne og de intense magtkampe i København.

1. For Hele Riget: Den første bog, “For Hele Riget,” introducerer læseren til den politiske scene i Danmark præget af revolutionære tanker og krav om demokratiske reformer i 1845 i et Europa, der er præget af opbrud og revolutioner. Winther-Schmidt skaber et dynamisk billede af en nation i forandring, hvor karaktererne navigerer i et landskab fyldt med spændinger og konflikter. Den historiske kontekst er grundigt researchet, og det giver en solid forståelse af de ideer, der lå til grund for den kommende grundlov. Vi møder seriens hovedperson Frederik Lassen der kommer til København for at studere, men mere eller mindre frivilligt bliver hvirvlet ind intriger mellem de demokratiske kræfter og det konservative enevælde. Allerede i første bind bliver læseren introduceret til flere for trilogien gennemgående fiktive og historiske personligheder og forfatteren formår at blande figurerne således, at læseren kan blive helt i tvivl om, hvem der er fiktive og hvem der historiske.

2. Et Rige Delt: I den anden bog, “Et Rige Delt,” intensiveres konflikten, da vi ser konsekvenserne af de politiske omvæltninger i fyrstedømmerne i løbet af 1848. Forfatteren beskriver den sociale uro og den følelsesmæssige turbulens, som karaktererne oplever og spliddet i Lassen-familien bliver et billede på den splittelse, der finder sted i det danske samfund. Vi bliver taget med til de Vestindiske øer og følger Frederik Lassens onkel Hans under hans ufrivillige udstationering her frem til frigivelsen af slaveriet. Her følger også en beskrivelse af de korrupte embedsmænd, der kæmper for at fastholde et status quo.

Bogen fremhæver de interne magtkampe og de udfordringer, der opstår, når gamle magtstrukturer støder sammen med nye ideer. Forfatterens formår at vise både de personlige og de politiske konsekvenser af revolutionen, og læseren bliver draget ind i en verden af intriger og forræderi.

3. Til Rigets Bedste: Den afsluttende bog, “Til Rigets Bedste,” samler trådene fra de foregående bøger, hvor kampen for magt når sit klimaks. Winther-Schmidt knytter de historiske begivenheder og de personlige skæbner sammen, hvilket giver en dyb indsigt i de etiske og moralske dilemmaer, der opstår i kølvandet på magtkampene. Frederik bliver hevet ind i de dramatiske kampe under den Første Slesvigske Krig som kavaleriofficer og blandt andet udfaldet fra Fredericia beskrives levende, dramatisk og medrivende.

Den sidste del af trilogien præsenterer en refleksion over magtens ansvar og de konsekvenser, der følger i kølvandet på revolutionen og grundlovens vedtagelse i 1849. Men vi følger også Frederiks kamp for hævn over sin onkel og dillemaerne der følger med at være en visionær frontkæmper for demokratiet og til blot at være en brik i et storpolitisk spil der indrager de fleste europæiske kongehuse og regeringer

Jeg synes, at “Kampen om Magten” er en storslået trilogi. Peter Winther-Schmidt har skabt et fascinerende og nuanceret billede af en afgørende periode i Danmarks historie, som er fyldt med drama, menneskelige relationer og politiske intriger. Bøgerne egner sig perfekt til læsere, der er interesseret i historie, politik og menneskets søgen efter frihed og retfærdighed, og jeg anbefaler den med glæde.

Mette

Bor i Kokkedal med min mand og mine to teenagere. Til dagligt underviser jeg udskolingsklasser i dansk og engelsk.

Relaterede indlæg

Tempel

Tempel

Dracula – genfortalt

Dracula – genfortalt

Svar