Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Udgivelsesdato: 16/9 – 2021

Første linje: “Lyden af deres stemmer er forsvundet bag ham”.

I 1818 udkom romanen ”Frankenstein” for første gang, da den kun 21-årige Mary Shelley, der efter en aften i selskab med Englands største digtere og forfattere, blev inspireret til at skrive en grusom historie om videnskabsmanden Victor Frankenstein, som skaber sit eget monster.

Selvom Mary Shelley i dag regnes for stifteren af science-fiction genren, har jeg aldrig læst værket ”Frankenstein”, men kender kun til historien gennem forskellige skrækfilm, tegneserier og andre korte historier. Jeg var derfor ikke i tvivl, da jeg så, at Kenneth Bøgh Andersen havde kastet sig over fortællingen – den skulle jeg læse – og det har jeg ikke fortrudt.

Kenneth Bøgh Andersen fortæller historien gennem tre synsvinkler. Vi starter hos kaptajn Robert Walton, der er på vej til Nordpolen med sit skib.  En skæbnesvanger aften står han og spejder ud over isen, da han får øje på en skikkelse langt borte. Ikke et menneske, men heller ikke et dyr.  Robert Walton får allerede her en forfærdelig følelse af, at noget slemt skal til at ske. Og der går ikke længe, før skibet samler en livløs mandsperson op fra en hundeslæde på isen – en mand ved navn Victor Frankenstein.

”Walton kunne ikke lade være med at tænke på, om det måske havde været bedre, hvis denne mand var blevet trukket med ned i Polarhavet sammen med slæden og hundene. Det var ikke sidste gang, den tanke slog ham”.

Her skifter synsvinklen til videnskabsmanden, og vi hører hele Victor Frankensteins historie. Om hvordan han oprindelig begyndte sit eksperiment med at bringe de døde tilbage til livet for at kunne få sin elskede mor tilbage. Om hvordan han efter flere års hårdt arbejde får skabt et monster, som kommer til at forfølge ham og koste ham alt i resten af hans liv. Undervejs i fortællingen reflekterer Frankenstein over sine handlinger og disse konsekvenser, og han fortryder bitterligt, at han i sine unge dage legede ”Skaberen”.

”Jeg rørte himlen, kaptajn. I mine tanker rørte jeg himlen, men blev lænket i helvede” – Victor Frankenstein

Også monsteret får lov at fortælle sin historie, og som læser ender man næsten med at have ondt af det stygge og grufulde væsen, som kun ønsker det samme som alle andre mennesker – at høre til hos nogen. Han afvises af sin skaber, bliver beskudt da han redder en ung pige fra druknedøden, og jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at han uforskyldt bringer død og ødelæggelse med sig på sin vej.

Den konstante afvisning ødelægger monsterets sjæl – hvis monstre da har en sjæl? – og han opsøger Victor Frankenstein for at tage hævn.

Resten af romanen bliver et kapløb imellem de to – en kamp mellem det gode og det onde, hvor der ikke kan være en vinder, men kun tabere.

”Min smerte har været lige så stor som din” – Frankensteins monster

Historien er skrevet med Kenneth Bøgh Andersen særlige kendetegn – spændingsopbygning, uhygge, suspense og loyalitet overfor alle sine karakterer. Ingen bliver fremstillet som flade personer, men vi får lov at komme ind i hovedet på alle karaktererne.

Det næste, der skete… Jeg kan ikke holde ud at tænke på det. Men det gør jeg. Jeg tænker på det hele tiden” – Victor Frankenstein.

Jeg købte oprindeligt bogen til min søn, og jeg glæder mig til at vi skal læse den sammen. I en tid, hvor litteratur får mindre og mindre plads i vores børn og unges hverdag, er det en fornøjelse, når man støder på en klassiker, som er genfortalt i en tone, som uden tvivl vil fange de unge læsere.